PDA

Se fuld version : 11 december 2o12



hundeuld
26-08-2012, 12:04
69725
Tema: NYT altertæppe fra begyndelsen



Skagen kirke



70635



Så skal stramaj-nålene til at gløde i Skagen


70660


Der var stuvende fuldt i bibliotekets foyer, da lederen af Selskabet for Kirkelig Kunst, brodøse Lizzi Damgaard, præsenterede kæmpeprojektet: Nyt altertæppe til kirken.Som menighedsrådsmedlem Arne Ehrenreich indledningsvis fortalte, så er det nuværende tæppe ikke alene ”måget” – det er også nedslidt.
Efter en henvendelse til Nationalmuseet om, hvorvidt man har lov til at skifte altertæppet ud i en over 100 år gammel kirke, kontaktede man på opfordring Selskabet for Kirkelig Kunst, der i første omgang meddelte, at man måtte da gerne skifte tæppet ud. Men ved en efterfølgende besigtigelse på åstedet, blev udvalgets medlemmer lidt stille og bad om at måtte gå i tænkeboks nogle dage.
Arne Ehrenreich læste derefter det brev op, der var kommet fra dr.phil. Else Marie Bukdahl, tidligere rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi, (Se brevet gengivet nedenfor).Så var det Lizzi Damgaards tur til at fortælle og vise frem.
Det bliver nu ikke lige med det samme, at broderiet kommer i gang. Først skal garnet spindes i den helt rigtige kvalitet – almindeligt garn til strapudemaj holder næppe til at blive gået på i 60 år – så skal det farves ind i de helt rigtige farver. Man skal i gang med at tage farveprøver fra bagsiden af det nuværende tæppe. Det er meget vigtigt, at farverne er identiske med de oprindelige.
Så skal mønsteret minutiøst tegnes over på ternet papir, så det bliver nogenlunde nemt at gå til.Og så kan vi komme i gang. Der ligger ca. 3.000 timers arbejde forude med at sy de otte baner, der senere skal samles til tæppet. Indtil nu har tilmeldt sig 51, skagboer, tilflyttere og turister, og mange flere er interesserede og springer sikkert til, når først projektet går i gang.
Det kunne jo også være, at nogle store skolepiger m/k ville være med. Så kan de om 60 år sige: ”Jeg var i øvrigt også med til at lave det, der nu skal skiftes ud”.
***
Historien – som alle skagboer jo kender – er den, at da Ulrik Plesner byggede C.F.Hansens gamle kirke om i 1910, var det Thorvald Bindesbøll, der stod for interiøret. Og han tegnede selv det flotte altertæppe, hvorefter byens damer, koner, piger og madammer broderede det i skøn samdrægtighed.
Efter 40 år var tæppet slidt helt ned, og man fandt Bindesbølls gamle tegninger frem fra skuffen – og atter gik byens madammer, piger, koner, damer og en enkelt dronning (Alexandrine), der som deltidsskagbo fik lov at være med, i gang med at brodere et nyt tæppe nøjagtigt magen til det gamle.
Nu er der så gået 60 år, og vi må i gang igen. Det er vist kun damer denne gang. I alle aldre, størrelser, farver og køn (der skimtedes enkelte mandfolk, der også ville være med). Men ingen dronning. Måske havde Margrethe ikke læst opfordringen på skagensavis.dk.
Der er fremstillet 8 rammer hvor de 8 baner kan gøres fast, man kan sidde 2 ved hver ramme og brodere samtidig. Hvor rammerne skal stå, er endnu ikke helt på plads, men der er forslag om Sognehuset, Kappelborg, det gamle Rådhus og måske Ankermedet Dagcenter. Men i en almindelig dagligstue er der nok ikke plads – se billederne nedenfor.
Dr.phil. Else Marie Bukdahls brev til Menighedsrådet:
Anbefaling.
Multikunstneren Thorvald Bindesbøll er et af Danmarks største talenter på ornamentikkens område. Men han har samtidig givet originale bidrag til både arkitektur, møbelkunst og kunstbroderi. Han har altid været berømt, men i de sidste ca. 15 år er hans rigt facetterede arbejder kommet i fokus, og derfor er det vigtigt at sørge for, at de bliver bevaret eller – hvis det er nødvendigt – bliver genskabt.
Både Bindesbøll og Ulrik Plesner er altid blevet rost, fordi det er lykkedes dem – på en både nænsom og original måde at udvide Skagens Kirke, der var tegnet af den nyklassicistiske arkitekt C.F. Hansen. Bindesbøll har formået at skabe inventar til kirken, der på en harmonisk måde kan opleves som en organisk del af kirkerummet. Han har således tegnet stolegavle, udsmykning på knæfaldet og dekorationer på prædikestolen.
Men det mest enestående af hans inventarer er det monumentale altertæppe, der på en kunstnerisk overbevisende måde skaber forbindelseslinjer til det øvrigt inventar og i sig selv har en meget høj kvalitet. Det tæppe, der ligger der nu, er ikke det originale, men det er en kopi, der er genskabt meget nøjagtigt og med stor kunstnerisk kunnen og indsigt. Alle de mange mennesker, der har set tæppet – både kirkegængere, danske og udenlandske besøgende og forskellige kunsthistorikere – har altid været meget begejstrede for det.Netop altertæppet i Skagen er et af de bedste eksempler på højdepunktet i udviklingen af den originale fritvoksende ornamentik, som Bindesbøll skabte. Stilen kaldes ”skønvirke”. Den mest originale og altoverskyggende person inden for denne stilretning er netop Bindesbøll.
Altertæppet i Skagen kirke rummer et meget kunstnerisk vellykket eksempel på denne stil. De let stiliserede blade er præget af lyse grønne og blå farver med små gule og røde bærlignende ornamenter. Der er indføjet runde cirkler i rødt og hvidt. Tæppets kanter er dekoreret med røde spidser. Sammenkoblingen af de varme røde og de kølige blå farver skaber en stor malerisk intensitet i det frodige bladværk.
Dette altertæppe, der er blevet så meget beundret, og som føjer sig fint ind i kirkerummet og giver det ekstra kvalitet, er desværre så nedslidt, at det skal genskabes. Men det kan gøres på en meget forsvarlig måde.
Else Marie Bukdahl

Her kan læse om hvad der videre sket (http://www.skagenkirke.dk/fileadmin/sss/groups/169/diverse/Altertaeppet_-_Infoskrivelse_3.pdf)

Skagen kirke (http://www.skagenkirke.dk/index.php?id=5879)
Emne: http://www.skagensavis.dk/2012/03/18/sa-skal-stramaj-nalene-til-at-gl%C3%B8de-i-skagen.html
Billeder:
Klap: Jenny

hundeuld
11-12-2012, 00:07
(13)Et stort arberjde de er gået igang med her *206*

Bedstemor
11-12-2012, 01:24
Sikke et arbejde - flot så mange der vil være med.

Det er bestemt en meget tidsrøver af en kalender du har fået lavet.

Et stort og flot stykke forarbejde du har lagt i det. Jeg glæder mig til at åbne hver låge :-)

(hte

Inge K
11-12-2012, 21:23
Endnu en spændende 'låge' i julekalenderen *237*
Noget af det, der betager mig mest ved de ting, der er blevet beskrevet til nu, er de fantastiske håndværksmæssige kundskaber, der ligger bag de ting, der er vist - historier bag valg af motiver/udformning, præcision, farvesammensætninger, materialevalg og ikke mindst det at mange forskellige mennesker ofte har været sammen om at udføre arbejdet.
Jeg glæder mig hver dag til at se hvad der kommer.......

hundeuld
11-12-2012, 21:31
Rart at få at vide at i syntes om det..*226*