PDA

Se fuld version : Hjælp til syning af Nordbokjole



Christel
14-07-2011, 17:40
Jeg skal til en fest og har fundet ud af at jeg vil sy en hørkjole i samme snit som den Nordbokjole jeg har købt til at bruge på diverse markeder.

Men men men, jeg er ikke ret god til at sy (R)

Jeg har købt et mønster på Historicum.dk, men desværre er str. XXXL ikke stor nok om brystet, så jeg må ændre på det, der mangler ca. 10 cm. Jeg har forestillet mig at man kunne lægge centimeterne til for og bag midt på, så ærmerne ikke bliver større, men jeg har absolut ingen idé om om det er en god måde at gøre det på. Jeg havde i forvejen tænkt mig at ændre på udskæringen, så den blev lidt større/dybere, så jeg skal alligevel pille lidt ved sagerne der.

Jeg vil ikke ændre for meget på det generelle snit, da det klæder mig ret godt med det faconsyede foroven og kilernes vidde forneden.

Kan nogen give mig et tip eller to til det her? (:)