PDA

Se fuld version : birdie4760 maskinstrik 2007 - nyt 28/4


birdie4760
18-04-2007, 09:37
Første projekt er færdigt på strikkemaskinen

Strømper til svigersønne ca str 46 - det går altså noget hurtigere end håndstrik pind 2½ når først jeg fik lært
*ikke at køre maskerne af midt på sokken (fejl 40)
*indstille maskinen til hvil ved hæl og tå (fejl 40)
*læse instruktionsbogen (fejl 40)

Men jeg er pavestolt over resultatet

Tina
18-04-2007, 10:22
Godt gået ell. strikket må jeg vel hellere sige (H)

Hav en fortsat god dag.

OPR1
18-04-2007, 10:31
Du kan sagtens være stolt. Det er nogle rigtig fine sokker

Susanne Toft Jensen
21-04-2007, 13:58
Tillykke med dit første projekt på strikkemaskine.

Strikker selv mange sokker på maskine både til os selv og varmestuen og det er hurtigt, når først man for det lært.

birdie4760
21-04-2007, 21:22
uha det ved jeg ikke endnu - der var jo en del af de der fejl 40

men jeg er igang med ribkanterne til det næste par - så håber jeg jeg har lært af fejlene

birdie4760
22-04-2007, 14:31
Med mine evner på strikkemaskinen er det i øjeblikket ribkanterne der er hurtigst at lave(R)

Sagt af en der lige IGEN har kørt alle maskerne af maskinen på et helt forkert tidspunkt(F)

birdie4760
23-04-2007, 21:18
Det er rent faktisk lykkedes at få strikket endnu et par strømper - som mangler at blive syet sammen.

Og så skulle jeg jo lige prøve hvor god jeg er (jeg tror jo næsten jeg er verdensmester allerede) - så næste projekt på maskinen er et sjal (står der på opskriften men det ligner ikke ret godt). Strikket fra midten og ud til siderne med forkortede rækker og udtagninger og indtagninger - man kan jo lige så godt afprøve det hele på en gang(Å)

Det er altså ikke nemt at læse en opskrift og en brugsanvisning og samtidig betjene en maskine jeg ikke hellt forstår endnu(sos)
Og det allerværste er da at få sat maskerne fra opslaget midt i sjalet op på nålene igen(F)

Men det trøster mig altså meget at I andre osse engang har været ligeså meget nybegyndere som mig

Susanne Toft Jensen
25-04-2007, 09:49
Der er også dage, hvor strikkemaskinen ikke er helt enig med mig i,

hvad det er vi har gang i, som da jeg skulle prøve mønsterstrik og ødelage 7 nåle øv øv,

har ikke prøvet siden.

birdie4760
25-04-2007, 22:03
Så er sjalet pillet af nålene - nu mangler det en hæklet kant rundt om så jeg kan se hvor skævt det er blevet.
Men pyt med det - det er det første projekt på maskinen til mig selv(H)

Så skal der gang i strømperne igen - svigersønnen har pralet for sine kolleger med "svigermors produktion".
Så han havde bestillinger med hjem - "og så må du finde ud af hvad du skal ha for dem, de skal jo ikke ha gratis strømper ligesom mig"
Det kan han da sagtens sige - hvad i alverden skal jeg ta for strømper strikket på maskine af en nybegynder?(sos)

hundeuld
25-04-2007, 22:06
Garnet dobbelt op, er det mindste du skal tage...(H)

birdie4760
26-04-2007, 07:17
Skulle ønske jeg klarte av sokker på maskin jeg også.

Når jeg kan finde ud af det - så er det muligt for alle. Hvis man altså har en maskine(R)

birdie4760
26-04-2007, 07:21
Garnet dobbelt op, er det mindste du skal tage...(H)
Tak for rettesnoren - sidder nok lidt og tænker vil nogen virkelig betale det i forhold til at købe i forretningerne.
Synes altså det er svært at sætte pris på sit eget hobbyarbejde

birdie4760
27-04-2007, 07:51
Jeg så den anden dag et par "fabriksstrømper" som havde sammensyningen ovenpå tæerne. Dvs de må være strikket fladt men med hæl og tå i samme side.
Nogen der har erfaring med hvad der er bedst/mest behageligt?

birdie4760
27-04-2007, 07:52
husk på du bruger også tid det er ikke bare garn (xyk)
Det er jo lige det med tiden - jeg nyder jo bare at bruge tiden på min hobby

hulda
27-04-2007, 15:24
Hatten af for dig.

Jeg har strikket på maskine i nogle år og er efterhånden blevet rimelig god til det - MEN, jeg har først nu erhvervet mig et vrangapparat, og det er det rene Volapyk, jeg forstår ikke et døjd af det, og har mest lyst til at smide det laaangt væk.

Jeg har ved hjælp fra familien fået apparatet sat til maskinen, men at få nogle masker på - det synes komplet umuligt, selvom jeg har prøvet 40 gange, både med manual og uden.

UFFFF

birdie4760
27-04-2007, 22:13
Hulda jeg prøvede altså osse mange gange med diverse prøveklude inden det lykkedes mig at få slået masker op på min maskine - og det er endda en af de simple uden ribapparat.(R)
Pludselig en dag var maskerne der og stolt var jeg - indtil jeg måtte konstatere at jeg ikke anede hvordan det var sket(t)

Så det var bare forfra igen og igen og igen

Men klø bare på - stoltheden når det lykkes er det hele værd(H)

hulda
28-04-2007, 16:21
Nu har jeg da fået koblet det fra maskinen igen. Nej endnu er den ikke smidt ud over nogen klippe ha ha.

Det er en Silver/Knitmaster, jeg tror også du har en knitmaster, og alle Knitmasters funktioner skulle da være rimelig ens.

Problemet var, at når jeg syntes at nu var jeg klar til at slå masker op, så satte slæderne sig fast.

Hvad skal jeg gøre. Det er ikke nok, kun at løse den ene slæde og sætte den på igen??????

hulda
28-04-2007, 17:36
Det er det med kammen jeg ikke kan finde ud af.


Du siger "den lille kam". Det står i manualen at jeg skal sætte en lang kam på, så skal jeg løsne en streng der er i kammen, så skal jeg sætte denne streng ind i kammen igen. Puha mine gigtfingre kan ikke komme op imellem begge maskinerne med denne kam.

Er den (kammen) helt og aldeles nødvendig??

Jeg har aldrig brugt nogen kam på enkeltapparatet, og det har fungeret fint.

Undskyld for min hjælpeløshed, jeg tror jeg engang kan finde ud af det, men lige nu - ser det sort ud.

hulda
28-04-2007, 22:04
Tusend tak for hjælpen.

Nu forstår jeg det lidt bedre.

Nu skal jeg lige finde et øjeblik, hvor mine fingre er lidt mere medgørlige end de er i aften, til rigtig at gå igang igen.

Med ønske om en supergod week end og endnu engang TAK

birdie4760
28-04-2007, 22:47
Så er sjalet færdig - det blev lidt skævt siger kæresten men jeg er nu stolt alligevel

jane72
29-04-2007, 08:52
Superflot sjal... (H)

Susanne Toft Jensen
30-04-2007, 20:07
Det ser rigtig flot ud dit sjal.