PDA

Se fuld version : Afkalking af badeværelsesklinker



Katharina
25-03-2011, 15:47
Hej alle I kloge quinder...

Er der nogle der har nogle gode råd til afkalkning af klinker på badeværelset??

Vi har dette lille toilet/bad hvor fuger og klinker nogle steder er helt rødlige af kalk, men hvordan kan man få flernet det, så det er pænt??

Rigtig go weekend til alle..(27)

Lisbeth1967
25-03-2011, 16:02
du kan bruge Cilit Bang mug og skimmelsvamp. Det virker. Jeg har brugt det på 62 hotel badeværelser

nikita
25-03-2011, 16:02
Hej alle I kloge quinder...

Er der nogle der har nogle gode råd til afkalkning af klinker på badeværelset??

Vi har dette lille toilet/bad hvor fuger og klinker nogle steder er helt rødlige af kalk, men hvordan kan man få flernet det, så det er pænt??

Rigtig go weekend til alle..(27)
Ja, du køber Cillit Bang til kalk og snavs, sprøjter det på og smører det ud over alle fliser og fuger lader det sidde ca. 10 min. og bruger de almindelige svampe til at (skure) med let hånd, skylder efter eller vasker det efter med varmt vand, kan gentages efter behov.

Strikkelene
25-03-2011, 16:15
Det kan være, at jeg skal bruge det i fugerne mellem klinkerne på mit badeværelse. Nogle steder er de helt hvide af kalk.

Birthe Risbjerg
25-03-2011, 18:02
Hov, er der ikke noget om, at fugerne delvis består af kalk? Jeg mener, at have læst at man skal gøre fugerne grundigt våde med rent vand, før man kommer kalkopsløsningsmiddel på. Men måske fremgår det af brugsanvisningen på det vidundermiddel, der bliver omtalt.
Hurra for solen og de lyse tider, selvom det afsløres, at der nu trænges til grundig rengøring.
Venlig hilsen fra Birthe Risbjerg

Tessie
25-03-2011, 18:19
D. 9.marts var der rengøringsmidler på programmet på Morgen Tv på tv2. Det anbefalede der var :

Eddike: Afkalker fliserne og bruseren på badeværelset, toilettet eller elkedlen, hvor du blander vand og 1 deciliter eddike, som så koger op i kedlen. Hæld en smule i vand med opvaskemiddel, når du pudser vinduer, så fjerner du også kalken der.

Jeg bruger selv eddike i brusenichen til kalk. Det fungerer godt og er billigt.

Klippet fra Godmorgen TV2 kan ses endnu.

Lisbeth1967
25-03-2011, 19:17
det rødlige du snakker om er ikke kalk.....det kaldes hudfedt

Zirikit
25-03-2011, 23:58
HUSK: inden man bruger afkalker af den ene eller anden slags skal man først bruge almindelig rengøringsmiddel for at fjerne snavs og fedt ellers virker afkalkerne ikke, jeg har gjort rent i mange år og er en brusekabine rigtig slem tilkalket skrubbes den godt med et rengøringsmiddel sefter det er skyllet af giver jeg den en omgang eddikesyre (ved det stinker men det virker) bagefter kan man give fliserne en omgang bil voks det giver en glat overflade hvor kalken ikke lige sætter sig fast igen ellers kan de holdes vedlige med alm. wc-rens ( ja du læste rigtig selv om det hedder wc-rens kan det godt bruges andre steder) vi brugte på det hotel jeg arbejdede på både i wc, håndvaske og bruserkabine både på fliser og glaslåger fordelen er at der i de fleste wc-rens er kalkfjerner og derved holder man både wc, håndvask og bruserkabinen fri for kalk og behøver sjældent den grove omgang, og så behøver man ikke at fylde skabet med dusin vis af rengøringsmidler og kemikalier, har man brunsæbe, wc-rens, opvaskemiddel og eddikesyre kan man faktidk klare al rengøring ((O)) klorin bleger godtnok kalk rande i wc men fjerner ikke kalken det gør eddikesyre, hvis man skubber vandet væk fra randen i kummen sætter wc-papir på der hvor randen er og hælder eddikesyre på papiret, lader det sidde natten over skulle randen være væk, *141* opvaskemiddel (helst ufarvet) han få bugt med næsten alle pletter på tøj hvis det gnides på pletten trækker en timestid før det vaskes ((O)) det var lige lidt erfaringer herfra

Strikkelene
26-03-2011, 00:15
Sidste gang, jeg gjorde mit wc rent, gav jeg det en omgang med lidt flydende skurrepulver. Og det blev fint og rent.

Enya
26-03-2011, 01:07
Jeg har lige læst Zirikits indlæg - og er helt enig med de ting, du skriver deri. Jeg bruger dog sjældent eddikesyre - efter jeg engang kom til at fjerne forkromningen på håndvaske-armaturet med eddikesyre... :-((
Jeg bruger bruger også WC-rens til andet end toilettet - og sjovt nok, så står der på den flaske (Änglamark) jeg købte i går "WC-rens & Kalk Fjerner".
Jeg mener dog også, som Birthe Risbjerg skriver, at man skal være forsigtig med brug af skrappe midler til kalkfjerning på fugerne mellem fliserne, da disse kan opløse fugerne også.

Lisbeth1967
26-03-2011, 10:04
WC rens.....er også rigtig godt at vaske linoliums gulve i

Tove
26-03-2011, 12:00
Dejlig informativ tråd !!
Den må ha en "stjerne", så den kan nemt kan findes igen.

Elise
26-03-2011, 12:12
Jeg vil også give Zirikit helt ret - men er meget overrasket over at man kan bruge wc-rens til andet end toiletter - det vidste jeg ikke - er selv pedel på et lejrcenter og gør en del rent - har også en masse bruserum, der skal afkalkes og jeg plejer først at bruge et lidt stærkere rengøringsmiddel - skyller af med rindende vand og så bagefter et afkalkningsmiddel - så er man også sikker på at fugerne er mættet med vand, så de ikke blir ødelagt af afkalkningsmidlet.

Missemor
26-03-2011, 12:37
Her i huset har der været brugt Cilit Bang 1 gang, og det var 1 gang for meget!!!! Det kommer ALDRIG ind i vores hus igen.

Sprøjtede det på fliserne i vores brusekabine, 10 min. efter hvor jeg skulle til at skrubbe det af, var der kommet et mat hvidt skær over alle fliserne, som bare ikke var/er til at få af igen. Og jeg havde vasket fliserne med alm. rengøringsmiddel først.

Måske det virker på helt blanke, glatte fliser, det skal jeg ikke sige, men hvis man har fliser med mat overflade, der oven i købet har lidt "krakeleret" mønster som det blev brugt i 80'erne, så ødelægger det mere end det gavner.

Vi prøver nu hver evig eneste uge med Limelight og skuer og skrubber og håber så en dag de tidligere flotte fliser bliver pæne igen.

I vores andet badeværelse, der har hvide glatte fliser, bruger vi også limelight, og når det har virket lidt, bruger jeg de farvede grydesvampe til at skrubbe af med. Den "hårde" sorte tynde side, den bruger jeg til fugerne, og det virker rigtig godt.

Tove
26-03-2011, 16:12
Hej Missemor - hvor køber du Limelight - jeg kan nemlig ikke finde det i "mine" butikker mere ??

Missemor
27-03-2011, 09:02
Jeg har også godt bemærket, at det ikke er "allesteder" mere, men nogen gange har de det på tilbud i Netto, og så køber jeg nogle stykker. I Superbest har det som regel altid, og de gange jeg har været i Bilka har det også stået på hylderne.
Det er iøvrigt super til at sprøjte på pletter på tøjet inden det vaskes, især græs på bukseknæ har vi haft meget af, med 4 knægte. Dog skal man passe på meget tynde kjolestoffer med f.eks. rødvinspletter, der kan der blive lidt skjoldet, hvis man bruger det, men om det er fordi rødvinen ikke er helt væk, eller det er limelight, det ved jeg ikke.

Tove
27-03-2011, 09:50
Ja, hvis du kan finde det, så er det lige før, du gerne må købe noget til mig !
Og jeg betaler selvfølgelig og gladeligt alle omkostninger med forsendelsen.

Jeg har ledt og spurgt i: Bilka - Føtex - SuperBest - Netto - Fakta - Rema1000 - Brugsen - Kiwi - Løvbjerg - Lidt.

For det er så absolut mit foretrukne wc-rens og kalkfjerner (to forskellige flasker).

Missemor
27-03-2011, 17:27
Ja, hvis du kan finde det, så er det lige før, du gerne må købe noget til mig !
Og jeg betaler selvfølgelig og gladeligt alle omkostninger med forsendelsen.

Jeg har ledt og spurgt i: Bilka - Føtex - SuperBest - Netto - Fakta - Rema1000 - Brugsen - Kiwi - Løvbjerg - Lidt.

For det er så absolut mit foretrukne wc-rens og kalkfjerner (to forskellige flasker).

Jeg skal nok holde øje, og vender tilbage når jeg finder det.((O))

hundeuld
06-07-2014, 11:28
Det her råd kan godt tåle dagens lys igen..