Se fuld version : Tid til at tage afsted
Nu vil Nis drage ud for at finde Elverfolkets dal ,men han mangler en vandresæk, derfor satte jeg mig ned for at lave en i nålefilt til ham, så han kunne komme afsted
billed 1:
Nu må du godt skynde dig lidt hundeuld, så jeg kan komme afsted.
Billed 2:
Må da lige ønske dig en god tur Nis, pas nu på dig selv, og kom godt hjem igen...
Billed 3:
Det første store skridt ud i verden
Billed 1:
Kan i nu have det så godt her i huset.... Ser du mine fine vandresæk Jenny, der er et stort N på den...
Billed 2:
Hvor skal du hen Nis ?
Jeg går ud for at finde eleverfolkets dal.
Den er da svær at finde...
Ja, men jeg skal nok finde den inden jeg bliver 400 år
Billed 3:
Kan i nu have det så godt på Damengen
Nis er blevet set
Jeg har fået dette billede mailet fra en god ven,
som i eftermiddag så Nis i Kongsørskoven , derned ved frømændene
Han så ud til at have det godt, og nød solen på nogle træstammer.
Han ser ud til at han har fået anskaffet sig en vandre stok
Billed : Solen er dejlig varm, men hvor pokker er han på vej hen ...
Så kom der mail fra en fisker nede ved Siding fjord, han fik lige snuppet dette billed af en lille rødtoppet person, han spørger om det ikke er vores Nis Jo, jeg tror det, det vil sige han drager mod syd
men han er sørma svær at se :mrgreen:Tryk på billedet så hjælper det
Fra Isefjordstie"]http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=80272[/align]Isefjordst (http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=80272[/align]Isefjordstien)ie n mellem Rørvig og Kongsøre Næbbe i Vestsjælland blev etableret for mange år siden. Herefter fulgte Frederiksborg Amt op med Fjordst i e n mellem Hundested-Frederiksværk-Frederikssund-Roskilde. Sidste strækning foregik i samarbejde med Roskilde Amt. Alle 3 amter er nu enedes om at afmærke ruterne rundt om såvel Isefjorden som Roskilde Fjord som regionalrute 40 Fjordsti e n . Der bliver tale om 375 km, når det hele er færdigt.
I 2004 åbner såvel en ny strækning mellem Kulhuse og Orø i Hornsherred som strækningen mellem Roskilde og Holbæk.
Sidstnævnte tager udgangspunkt ved vikingeskibene i bunden af Roskilde Fjord og smyger sig smukt langs fjordene. Vest for Roskilde ved Sankt Hans hospital og på nordsiden af Boserup Skov kommer rutens navn til sin ret med nærhed til vandet. Senere passerer man mellem Kattinge Sø og Vig noget af det smukkeste landskab Danmark kan byde på.
Der er også meget smukt ved Ordrup efter at vi har krydset motorvejen et par gange og ikke mindst helt nede i bunden af Tempelkrog, hvor man atter får fjordkontakt.
Fra Arnakke lidt nordligere trilles ad en herlig lille asfaltvej ned gennem Tempelhuse og igen helt ud langs vandet med udsigt til herregården Eriksholm, hvis hvide hovedbygning med blåglaseret tag ligger smukt omkranset af skov og sø. Bygningen er fra sidst i 1700-tallet og opført i klassicistisk stil.
Nyd den nye sti her og resten af det fine forløb op gennem Eriksholm Skov. I Dragerup Skov er der 28 gravhøje samt en smuk forårsflora med blå og hvide anemoner under bøgetræerne. Turen slutter tæt langs fjorden ind til havnen i Holbæk. Nærmere oplysninger i den nye folder med 1:50.000 kort.
Nu har vi jo ikke hørt eller set noget til Nis i et par dage, så i dag fik jeg dette billed fra Venstrebladet, de havde siddet oppe på deres kontor og set en lille person med rød top hue snige sig om bord på færgen til Orø, gad vide hvad han skal der ? Hvis han tager derover, mon elverfolkets dal findes derover..
OM Orø:
Orø er en dejlig frodig ø midt i Isefjorden, med masser af trampestier så naturen kommer i øjenhøjde. Orø’s natur er meget varieret med vidtstrakte strandenge, kystskrænter, småskove og marker. En sådan fjord- og ønatur findes ikke andre steder i verdenen !
De småbakkede og opdyrkede moræneøer med aktive lokalsamfund - som på Orø - findes stort set kun i Danmark. Trampestierne på Orø gør det muligt at opleve den smukke og spændende natur. De 14 km sti er markeret med pæle og flere steder findes informationstavler, der fortæller om natur m.v.
Hvorfor ser Orø ud som den gør ? Vi må tilbage til istidens afslutning for ca. 16.000 år siden. De afsmeltede ismasser efterlod mængder af sten, grus og sand, som havde været indefrosset i de enorme ismasser. Det efterladte materiale dannede den hovedform, som landskabet har i dag. Men Orø var ingen ø, og Isefjorden ingen fjord! Da presset fra de mægtige ismasser var forsvundet havde landet nemlig hævet sig - og Orø var et mindre bakkedrag på Sjælland. Men imidlertid steg vandstanden, fordi isen smeltede. Landhævningen kæmpede i århundrede mod vandstigningen, og de skiftedes gennem tiderne til at dominere.
I stenalderen havde havet overtaget og Orø var nu en ø. Stenalderhavet bølger gnavede i øen og skabte de stejle skrænter, der ligger rundt langs øen. Senere fik landhævningen igen overtaget og situationen er den i dag, at Isefjordens bølger ikke kan nå de gamle stenalderskrænter. De er derfor efterhånden groet til eller anvendes til græsning eller landbrug. De mest lavvandede dele af stenalderhavet er også kommet til syne - f.eks. de store græsningsenge ved Salvig. Også mængden af sten langs kysten har deres historie. Det er splinter fra de norske og svenske fjelde, som ismasserne slæbte med under fremrykningen fra nord og efterlod ved afsmeltningen.
Lånt fra http://www.oroe.nu/ (http://www.oroe.nu/)
Vejfolket i Vordingborg har set NIS i Gåsetårnet, gad vide hvad han vil deroppe
Måske for at skue ud over det hele, for at finde elverfolketsdal
Gåsen på gåsetårnet
http://www.aabne-samlinger.dk/sydsjaellands/grafik/godgaas.jpg
Der står på http://www.aabne-samlinger.dk/sydsjaellands/taarn.htm (http://www.aabne-samlinger.dk/sydsjaellands/taarn.htm) om tårnet
Bygget under Valdemar Atterdag
i midten af 1360'erne.
Tårnet krones af en gylden gås.
Efter sigende satte Valdemar Atterdag en gylden gås på tårnets top, der til evig tid skulle skrige sin hån ud over Hansestæderne.
Den nuværende gås er fra 1871.
Inde i tårnet er 2. stokværk opdelt i to rum med en væg af træ. Væggen har oprindeligt stået som ydervæg i et hus. Den er årringsdateret til midten af 1300-tallet og er således den ældste bevarede trævæg, vi har i Danmark.
Billed :
Og de fik straks lavet et postkort af det fornemme besøg med NIS på toppen
Altså hvor skal den unge mand nu hen, han er set på en sejlbåd, gad vide hvor den sejler hen
Elverfolketsdal ligger da vel ikke på vandet
Billed :
Ja, når han nu skal sejle, så gør han det med stil
Mens rokker-folket bekymrede sig for om det nu gik Nis godt, lå han selv og spejdede på en gren ned i Tokkerup å, for at se om han kunne finde noget spiseligt, og for at vurdere om åen mon var for dyb til at han kunne vade igennem den over til den anden side. Han mente nok, at han kunne bunde i den, men spørgsmålet var nok nærmere om han havde lyst til at blive våd - Nis var bestemt ik' glad for at blive våd, men der var jo ingen ænder som kunne fragte ham over på den anden bred - og ak, det så heller ik' ud til at der var fisk i åen, så der røg hans aftensmad ozze. "Hmm...hvad gør en klog ugle her", tænkte Nis og spekulerede som en nisse kun ka'. Men så var det at han kom i tanke om, at hans gode veninde Rosalinde vist boede på disse kanter på Sjælland - se det ville jo både gi' ham et pustrum + en portion mad, ik' så ringe igen. Nis hoppede ned fra grenen og travede ud af den noget støvede grussti...
Det varede ik' længe før Nis travede forbi en kæmpe sten, som han klatrede op på for at få sig et lille hvil. Mens han sad på den lune sten spejdede han efter Rosalinde og Elverfolkets dal, men hverken hun eller dalen var at se nogen steder.
Han nød virk'lig solens stråler i fulde drag, men pludselig kom han i tanke om en gammel fortælling, som den vise ugle, Nordli, havde fortalt ham om Elverfolkets dal. Det blev sagt, at Elverfolkets dal opstod på ny hver aften, og hver aften et nyt sted i landet. De eneste spor som man havde fundet fra dalen for mange mange hundrede år siden, var fe-støv og nogle enkelte hår fra de meget sjældne sete dansealfer, siden havde ingen set dalen.
Nis sad et kort stykke tid og funderede over den fortælling, lidt som i en trance, men kom så til sig selv og klatrede ned fra den kæmpe sten......
Gad vide om Nis finder den dal, og i så fald hvor ?? han må ik' i hvert fald være sulten, for normalt ka' nisser ik' lide at blive set af mennesker, og derfor holder de sig langt fra byområder i dagtiderne
Nis gik videre ud af grussti e n i evig søgen efter Rosalinde, for det kunne jo ozze være at hun kunne hjælpe ham med at finde Elverfolkets dal....sjufff, hov hvad var det der liiige løb forbi derovre ved menneske-bænken, mon det var en alf ?!?!? Nis synes bestemt at ha' set noget alfehår ud af øjenkrogen da tingesten strøg forbi ham - han løb nysgerrigt med ozze vagtsomt over til bænken, men der ingen alf at se nogen steder. Nis undrede sig lidt, og besluttede sig for at trave videre, men lige som han tog det første skridt....sjufff, så strøg tingesten forbi ham igen. Denne gang tog Nis en hurtig beslutning og løb alt hvad remmer og tøj kunne holde efter den besynderlige skabning, men igen blev han snydt - troede han da, for lige som han vendte sig om hoppe han 10 nisseskridt op i luften, der foran ham stod verdens mindste trold og blinkede muntret med øjnene mens han smilte drilsk. I næste øjeblik sad den lille trold om hans hals og gned sin næse imod hans - for det er måden hvorpå trolde hilser på hinanden. Nis smilede til trolden og gengældte hans hilsen, og så satte de to sig op på menneskebænken for at snakke lidt, som det hør og bør sig når man møder en trold på sin vej.
Nis fandt ud af at den lille trold kun var fremme i dagslyset, fordi han havde mistet sin hale, som han nu var ude og lede efter. Nis synes, at det var synd for trolden, så han sagde til Odrian, som trolden hed, at han ville hjælpe ham med at lede efter hans hale, hvis Odrian til gengæld ville hjælpe med at finde Rosalinde og Elverfolkets dal, og det vile Odrian godt....
Den lille trold og Nis tog straks fat på søgningen af både Rosalinde og Odrians hale. De søgte højt som lavt, men fandt absolut ingenting. "Hmm, det ka' ik' være rigtig det her" tænkte Nis, og sagde højt til Odrian, "Jeg tror nisseme at vi blir nød til at gå lidt i hver sin retning og lede, og så mødes ovre ved tinget", den var Odrian med, og de sagde pænt farvel for nu til hinanden :)
Nis havde gået længe og søgt, han havde kaldt Rosalindes navn i øst som i vest - men ak uden held !!! Og det var da ozze ret tilfældigt at han pludseligt stødte ind i hende i skoven ved Tokkerup å. Der blev stor gensynsglæde, for det var over 150 år siden at de havde set hinanden sidst....
Rosalinde og Nis snakkede næsten i munden på hinanden efter at de havde lavet troldehilsen, for der var så meget at fortælle om fra begge sider. Nis fortalte, at han havde mødt Odrian, og om hans lange rejse fra Odsherred. "Odrian", sagde Rosalinde, "Jamen hvad laver han dog her midt på året ?", tjaaa...det kunne Nis jo ik' helt svare på, andet end at fortælle at Odrian havde mistet sin elskede hale, og at han havde aftalt med ham, at hjælpe med at finde den mod at den lille trold sku' hjælpe ham med at finde Elverfolkets dal, og at han havde aftalt med trolden, at de sku' mødes på tinget. "Godt", sagde Rosalinde, "Mod tinget vi går". Og
så satte de kurs imod tinget i udkanten af skoven. Da de nåede frem sad Odrian allerede på en af de store sten ved skovsøen. De klatrede begge op på stenen, og hilste på Odrian. Odrian så ik' glad ud, for han manglede stadig sin dejlige hale, men Rosalinde trøstede ham og sagde, at hvis de ik' fandt den, så sku' hun nok finde en løsning på det problem. Odrian blev lidt glad over at høre Rosalindes trøstende ord, og begyndte derfor straks og fortælle om elverfolkets dal....og hvilken fortælling
I gamle dage længe før at i (Nis og Rosalinde) blev født, holdte elverkongen hof højt mod nord i elverfolkets dal. Det siges, at hver nat ved 1-tiden opstod hans hof nær en gammel klippeformation langt ude i de norske skove. Det vil sige lige indtil den nat, hvor et menneske nåede halvt at se en elverpige ude og plukke klokkeblomster, fra den nat af svor elverkongen at det aldrig skulle ske igen, så derfor besluttede han at dalen skulle flytte på sig hver nat. Siden da er dalen aldrig blev set igen, ja det vil sige lige på nær den nat hvor Nordli og Odrian nærmest stødte ind i den ved et uheld.
Oooh, hvilket gilde de pludselig befandt sig midt i, og elverkongen kom hen og hilste dem velkommen, for ugler og aser-trolde var der altid plads til ved kongens hof. Så Odrian og Nordli spiste og morede sig som de aldrig havde gjort før. Odrian fik endda lov til en dans med en af elverpigerne, oh hvilket svir !!! Da Odrian og Nordli gik til køjs den nat var de to meget glade væsner.
Næste morgen da de vågnede, vågnede de i en lysning i skoven, men der var ingen elverpiger og hoffet var der heller ik' mere, det var som om de var sunket i jorden. For elverkongens hof forsvinder som dug for solen lige før solopgang, kun for at vende tilbage hver nat et nyt sted.
Nis og Rosalinde sad som på nåle og lyttede til Odrians fortælling, og da han endelig stoppede den, ville de høre meget mere men Odrian lo og sagde, at det kunne der ik' blive tale om, for Nordli og han havde lovet ik' at røbe hoffets hemmelighed.
Pludselig udbrød Rosalinde, "Iiih guder er klokken så mange, jeg må ile hjem til Jenny, jeg havde lovet at når solen stod på sit højeste ville jeg være hjemme igen" Rosalinde sagde farvel og aftalte med Nis at han måtte komme på besøg hos hende. Senere den dag travede Nis så ned af Engtoften, hvor Rosalinde og Jenny boede. Det tog lidt tid at finde det rigtig hus, for Nis var ik' vant til at være så tæt på menneskeverdenen.
Endelig fandt Nis indkørslen til Jennys og Rosalindes hus, og da han nærmede sig hoveddøren kom Rosalinde til syne i den. Hun var rigtig glad for at se Nis igen, for de havde været utrolig gode venner så længe hun kunne huske tilbage i tiden, og havde ozze på et tidspunkt været lidt kærester, hvilket er noget usædvanligt, for trolde og nisser har det oftest med at holde sig til sine egne.
Nis fik da ozze et rigtig stort og varmt troldekram, udover den normale hilsen med at gnide næserne imod hinanden.
Nis og Rosalinde havde en rigtig hyg'lig dag og aften sammen, hvor de fik snakket om mangt og meget, men det meste af tiden gik dog med at komme med teorier om hvor Elverfolkets dal lå for tiden. Rosalinde mente at ha' hørt fra ræven, som strejfede rundt i byen, at dalen plejede at drage mod Norges klipper og skove når foråret var i luften, det havde ræven hørt fra sin fætter, som nogle gange kom på besøg, og hvor han vidste det fra, ja !! det må guderne vide, men ik' desto mindre havde han været heldig og opsnappet det....
Nis overnattede hos Rosalinde og Jenny den nat, men sov alene på et tykt tæppe på sofaens armlæn, mens Rosalinde sov trygt oppe ved siden af hendes elskede bøger.
Den næste morgen vågnede Nis først, så han tog en hurtig beslutning om at han ville overraske Rosalinde med morgenmad. Han skyndte sig og smutte ud i haven for at se om han kunne finde nogle bær, men Jenny havde altså ingen bær i sin have, hvilket Nis syntes var for ringe, for hvem kunne leve uden friske bær. Nu måtte han gå på opdagelse for at finde nogle, men det varede da heller ik' længe før at han fandt ud af at naboen havde noget af det rigtige, så han krøb under hækken, for at gå på rov hos naboen.
Da Rosalinde vågnede stod det fineste lille bord fyldt med friske bær og fyldte hele stuen med den skønneste duft. Hun skyndte sig at gnide det værste søvn ud af øjnene, og hoppede glad ned og tog et bær. Hun nåede faktisk at spise mange af bærrene, før Nis kom ind fra sin have vandring, men han nåede dog at få lidt morgenmad inden han måtte drage videre i sin søgen efter Elverfolkets dal.
Da han havde sagt farvel til Rosalinde begav han sig ned mod engen og Tokkerup å igen, på vejen passerede han en dejlig stor sten, som han klatrede op på for at få lidt solstråler på kroppen. Da han atter travede videre kom han efter et stykke tid til endnu en stor sten, denne var dog meget større end den forrige, og der stod noget med mennesketegn på den, som Nis godt kunne forstå - for han var jo ik' en nisse for ingenting. Nisser er utrolig dygtige til sprog http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/icon_razz.gif
Da han havde læst havde der stod dragede han atter videre.....
Gad vide hvor Nis er på vej hen nu ?? Bliver han på Sjælland eller rejser han over mod Fyn og Jylland ?? Det ska' blive meget spændende at se hvor han næste gang dukker op
Se nu her hvem der kommer machrende ind til os..
og hvem har han i hånden Roselinde.. jeg troede hun var blevet nede i Osted.. Mon Jenny ved hun er smuttet ud af huset.
Nu er nis kommet til Vordingborg
Den 30 / 5 06 kom jeg til Vordingborg med postvognen til Hr og Fru Vordingborg .
jeg kom i en kasse jeg lige kunne være i , jeg blev lidt klemt , men overlevet .
Jeg blev budt velkommen af en stor mand ,han hed Steffen ,en herlig fyr
hans damemenneske var ikke hjemme og det led jeg under ,
Steffen havde meget travlt med at lave knapper, som han kaldte dem for .
Jeg fik lige lagt rygsækken og en tår at drikke , så gik det løs .
jeg blev sat til at skære klodser på en maskine som var en båndsav , jeg
vil bare sige , at Steffens maskiner er kæmpe store , de klodser jeg skar skulle blive til knapper .
Derefter skulle der bores hul i , 2 i hver , det er et meget hårdt arbejde, at
stå ved en søjleboremaskine .
Derefter skulle de pudses på en båndpudser , man skulle holde fast på klodserne ,
ellers blev de revet ud af hænderne på mig . men sikkerheden var i top , det sørgede Steffen for .
Så kom Steffens damemennesket hjen , mit held , hvor er hun sød , Winnie er hendes navn .
Winnie skændte på Steffen fordi han havde sat mig til at arbejde , men hvad , jeg syntes det var sjovt ,
Winnie fortalte , om vinteren ved juletid, boede der nisser på stedet , men de er rejst nu ,
så Winnie hentede deres indbo og dækkede op til mig
og fr. Vordingborg hr, Hordingborg var ikke hjemme lige nu, men konmmer senere . FORSÆTTES I NÆSTE INDLÆG
forsat billeder fra ankomsten ho Steffen og Winnie
Efter den lange rejse og arbejde i Steffens værksted , tog så meget på mig, at jeg var nød til at tage et par dages hvil .
Lørdag efter frokost gik turen til Rosentfelt gods og skove for at finde elverfolkes dal .
Det er en lang vej at gå ,så det var godt at jeg havde min stav med .
Da vi kom frem til godset var jeg godt træt og måtte hvile lidt , det er stort og flot ,
det siges ar Dronning Margrete og prins Henrik har holdt feriedage her ,
ude i skoven er der en kilde, hvor den tidligere godsejerfrue sendte sin køkkenpige ud , i alt slags vejr ,
for at hente vand til hendes morgenthe, stakkels pige .
Vi gik ikke ind på godsets gårdsplads for der var gæster , men der var en masse dejlige bakker jeg kunne rende op og ned af ,
men auuuuu , der faldt jeg og min stav knækkede midt over , jeg slog mig ikke ret meget , men min stakkels stok.
Steffen den rare mand, har lovet at lave mig en ny vandrestav .
Billed 1:
Her er så den lange lange vej op til Rosentfelt gods , vejret var med os .
billed 2:
Så nåede jeg fren til godset , det er stort og flot , vik gik ikke ind på gårdspladsen , for der var bryllups selskab
Billed 3:
auuuu her faldt jeg , og min dejlige stav knækkede
Da jeg havde sundet mig lidt gik turen videre til Knudskov , et sted med mange gravhøje, jættestuer og en dejlig strand , der er ca 7 kilometer der til ,
ha ha ha , vi kørte i Winnies og Steffens bil derud .
Det er godt nok er rart sted for trolde og menneskebørn , masser af plads til at lege på , men jeg var ikke i vandet ,
der var en jættestue som jeg ville ind i , men nej der var meget mørkt og fugtigt, så jeg blev uden for .
Næste tur går til Vordingborg by .
Billed 1:
Jeg sidder lige og kikker over på den skov godsejerfruen fik sit vand til morgenteen
billed 2:
her står jeg foran indgangen til jættestuen .
Billed 3:
udenfor jættestuen står der et skilt hvor der stod lidt om den tid .
Da jeg kom til Vordingborg østlige ende stod der en byport som blev bevogtet af nogle underlige folk ,
de var helt stive og kunne ikke tale , jeg ville jo bare spørge om vej til elverfolkets dal , men fik ingen svar .
Så kom jeg til Vordingborg slot , der var kun tårnet tilbage og der sad en gås på taget , nej var det tårn stort , de kalder det for gåsetårnet ,
der ville jeg gerne op i , trappen derop til var i træ og der var langt mellem trinene , da jeg endelig nåede derop , var døren låst øvvv .
Billed 1:
Det er godt nok nogle tunge porte de der og nogle mærkelige mennesker der passer på dem .
Billed 2:
Hvor er det stort det tårn , de siger at kong Valdemar boede her for mange år siden .
Billed 3:
puuu det er svært at komme op af de trapper , og så var døren låst øv øv øv .
Efter en lang dag , først på Rosenfeldt så på Knudskov og så i Vordingborg by , kan man godt være lidt trængende , så vi søgte
hen til byens sprøjtehus , jeg mener toilet ,
hvorfor det hedder sprøjtehus , det skal du svare på .
1 /Er det et sted hvor hestene fik sprøjtet vand over sig og fik noget at drikke ?
2 / Er det et sted hvor man opbevarede det gamle brandslukningsvogne ?
3/ Er det et sted hvor man går hen , når man er værdig trængende .
Uha da det er da godt du er hos en træmand, når du sådan går og fjumler rundt og knækker din vandre stav..
Jættestuen passer lige til din størrelse, du er måske ud for at kigge efter bolig til roselinde og dig ...Å)
Jeg har været på besøg mange steder hvor de havde husdyr , nogle havde kat , andre hund ,
men hos Winnie i Vordingborg er der elefanter
og der er mange , jeg fik lov til at komme ind i stalden hos dem , nej hvor er de søde og ganske rolige ,
jeg fik også lov til at ride på en af dem , det er bare nogle herlige mennesker jeg er kommet til.
Billed 1:
Her står jeg i en af de mange stalde , der er godt nok mange elefanter .
den store grå til højre kommer fra den store Zoo i Hals
billed 2:
Det er mig der bestemmer .
Billed 3:
her sidder jeg på førerelefanten ,den største af dem alle .
Det ender da med, at Nis glemmer alt om Dalen med alt det spændende han kommer ud for!
Du ved nok Zep elverfolkets dal har det med at flytte sig hver nat, så ham Nis har sat sig selv på en stor opgave, gad vide om han nogen sinde finder den, og vil han fortælle os når han har fundet den, for det kan jo være sådan en stor oplevelse , at han bliver helt mundlam Å)
Ja det kan du have ret i.
Jeg var sådan lidt på Pinsetur igår. Jeg kunne faktisk godt forestille mig, at Hareløkkerne i Almindingen kunne være rammen for Elverkonges hof http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/Thinking.jpg Der var meget frodigt - alle mulige vilde blomster var sprunget ud og der var meget grønt derinde i lysningen, hvor vi sad. Men det var ikke til at sige, om Elverfolkets dal allerede havde været der, for der var så meget godfolk på tur, at alle spor måtte være blevet slettet...
Jeg talte også med folk ved aftentide, som havde hørt sære historier om at Bornholm var ved at dele sig i to - det skulle have noget med Ekkodalen at gøre.
Hvis Nis engang når her til (hvis han da nogensinde skulle få lyst til at bryde op fra sin skønne lejr i Vordingborg http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/Heart%20Eyes.gif ), så må han tage et nærmere kig på de steder, for helt almindeligt er det nu ikke...
Zep :
Nej jeg har ikke glemt dalen , jeg tryner steffen hver dag for at
kommeaf sted , men han skal jo passe sit menneskearbejde også ,
han har lovet mig at jeg skal se et bestemt sted , der er der en scance
for at finde dalen , jeg glæder mig ,imens kan jeg hoppe rundt på Winnies elefanter .
Endelig fik Steffen tid til at lave mig en ny vandrestav , vi gik ud i hans gemmer og fandt en stok der kunne bruges ,
Steffen savede , han skar , borede i kobber , drejede i horn
Billed 1:
Her er den stok vi fandt i Steffens gemmer ude i haven .
billed 2:
Her er så den færdige stav , i bunden er sat en kobberknub så den ikke slides så hurtigt ,
i toppen er der sat en knub af muskusoksehorn og der under en guldring .
så satte
han det hele sammen , og nej hvor blev den flot , nu kan jeg komme ud og vrandre igen , jeg glæder mig .
Billed 1:
Hvor er den bare dejlig at holde på,for der er viklet bånd om staved der hvor jeg skal holde
den vil jeg sikkert blive glad for .
Billed 2:
Jeg fik også en navneplade på af kobber .
Og nu skal jeg ud og prøve min nye stav , jeg håber den er god og stærk , men først skulle vi køre en tur i Steffens bil , det var sjovt .
Winnie var ikke med på denne tur , for der må kun sidde personer 2 i bilen .
Da vi nåede ud til skoven standsede vi og parkerede bilen , for vi måtte ikke køre ind i skoven , for det vil skræmme de
dyr som bor der , vejret var dejligt , selvom der kom et par regnbyer ind imellem .
Vi hoppede ud på en stor græsplæne , jeg vil kalde det for en park , og der lå nogle gamle bygninger i nærheden ,
Steffen fortalte,at det er et psykiatisk hospital , et sygehus for mennesker, der har en sygdom i hovedet .
Vi gik ind i skoven og holdte os på stierne , for hvis vi gik ind imellem træerne ville dyerne blive bange ,
hvis man var heldig, kunne man få øje på de dådyr, der er i skoven , der er 7 stykker , men vi så ikke nogen ,
hvor de kommer fra, er der ingen der ved , vi gik ganske stille gennem skoven , vi skulle jo lede efter
elverfolkets dal , vi gik meget langt uden at finde noget , men lige med et dukkede der et lille hus op i en lysning ,
der var skodder for vinduerne ,så man ikke kunne se ind .
Steffen fortalte,at det er et gammelt thehus , et sted hvor de psykiske syge gik hen for at drikke og spise
medbragt the og brød , i gamle dage altså de patienter der måtte gå ud , men de havde ledsager med af
plejere og sygeplejrske , for de skulle jo passe på patienterne,
i dag bliver det kun brugt meget lidt .
Vi fortsatte hen af stierne og kon til et sted, hvor det gik stejlt ned til vandet , her ligger dalen ,
og jeg var på vej med af skråningen , men nej det måtte jeg ikke ,
for jeg kunne jo falde og slå mig meget slemt , jeg måtte heller ikke kravle i træerne .
Dem der kravler op i træerne, kommer ikke ned igen af sig selv, de skal skæres fri, for de sidder som reglen
fast i et reb, der er bundet fast i træet og Steffen vil helst ikke skære mig fri .
Når man går rundt i sådan en skov og leder efter noget,bliver man meget tørstig og træt ,
har du noget med at drikke Steffen ,nej nis ,men lidt længer henne af stien er der en kilde ,
der kan du få noget at drikke , jeg løb så hurtigt jeg kunne hen af stien og fandt kilden , men nej ,
der kom ikke noget vand ud af den , det rør som kom ud af jorden var ødelagt , sådan noget møj ,
Steffen, jeg er træt og vil hjem nu , og så gik vi tilbage til bilen igen .
Jeg skal lige huske at sige, at der hvor vi er , er på en halvø der hedder Oringe , der ligger et psykiatisk sygehus med samme navn .
Billed 1:
Jeg fik lov til at køre Steffens bil , det var sjovt .
Billed 2:
Vi gik ganske forsigtigt på stierne, for ikke at skræmme dyerne .
billed 3:
Det er thehuset som næsten ikke bliver brugt mere .
2-2
Billed 1:
Det er her dalen må være , jeg er løbet
Billed 2:
Her er så den dumme kilde der ikke gav noget vand , øv øv øv , jeg er meget tørstig .
Billed 3:
Her er vi på vej tilbage til bilen , jeg vil bare lige sige at min nye stav er bare god og stærk .
Da vi havde gået den lange tur ude i skoven og blevet godt trætte og tørstige
gik vi hen et sted, hvor man både kunne drikke og hvile sig .
Men først skulle vi op af så mange , så mange trapper , hvor blev jeg træt
af den tur op til 2.sal , og så var døren låst, men Steffen havde en nøgle
så vi kunne komme ind , men sikket et sted , der var ingen mennesker , kun gamle ting og sjove ting .
De efterfølgende indlæg er der fælles billeder til .
Billed 1:
Det gamle skilt som hang ved hospitalets hovedport .
Billed 2:
Sikken nogle lange trapper , får de aldrig en ende .
billed 3:
Det er nogle store trin der er på den trappe .
billed 1:
Pyyyy , 2. sal der er jo langt op .
Billed 2:
Skiltet på døren fortæller, hvor vi er henne .
Billed 3:
Så er der dækket op til middag med det gamle porcelæn , ss mærket som er brændt ind i porcelænet står for
Statens sindsygehospital
Billed 1:
Efter middagen skulle jeg til tandlægen , men NEJ ikke med det apperat , den borede ikke , den slog som en lille hammer , auvvvvv
Billed 2:
Her sad patienterne og hyggede sig med at væve viskestykker til hospitalet .
Billed 3:
en lidt mindre væv til småting som servietter .
Billed 1:
Så fik jeg lov til at hvile mig , men den seng kunne jeg ikke lide ,
jeg fik slet ikke hvilet mig ,
billed 2:
jeg fik et bælte om maven , for jeg må jo ikke stikke af , der er også hansker man kan få på .
det gør man ,hvis man vil rive sig selv eller andre i ansigtet .
Billed 3:
Og her blev jeg spændt fast i fødderne , det er slet ikke rart .
Hvis jeg var sød og rar ,ville de flytte mig over i en anden seng .
Efter en sjov oplevelse på museet , blev jeg ført over til en rigtig afdeling,
jeg var noget nervøs , for hvad ventede der mig der .
Jeg blev noget overrasket ,da jeg så den nye sengestue , en helt ny seng
en af dem der kunne hejses i begge ender ved at trykke på en knap,
det var skide skægt , jeg skulle også lige prøve at hoppe i sengen , nej hvor var det sjovt ,
jeg glemte helt at være træt og det bedste af alt var, at jeg fik slet ikke skæld ud .
Men nu vil jeg i seng og sove for træt er jeg , men der stod en dame ved
siden af og sagde , hvis du skal i den seng og ligge ,skal du først have tøjet af,
for det er noget støvet,efter den lange tur du har været ude på, og så måtte jeg det .
I mens jeg lå der i sengen , kikkede jeg rundt i værelset , det var næsten som at være på hotel,
et lille bord med dug på , billeder og reol med bøger på væggen, blomster på sengebordet,
pæne gardiner for vinduet og en herlig frisk luft i værelset og så sov jeg .
Da jeg vågnede igen stod der en sød dame ,som spurgte om jeg havde sovet godt ,
jeg har aldeig sovet så godt før ,en dejlig blød seng og ren herligt ,
dame , må jeg få mit tøj igen , for nu vil jeg gerne hjem til Winnie og Steffen igen ,
det må du gerne , men du skal i bad først,for det trænger du til ,
skal jeg bade med alle de andre patienter ?
nej lille Nis , her på afdelingen har hver sengestue deres eget bad og toilet , så du skal ikke ud på gangen ,
Tænk sig , imens jeg har sovet har de taget mit tøj og vasket det ,
da mit bad var færdig, fik jeg også dejligt rent tøj på, herligt .
Da jeg havde fået tøj på og noget at spise og drikke , kom der en meget sød dane ind ,
løftede mig op og sagde ,nu har du sovet , fået et bad og noget at spise , må du gerne tage med Steffen hjem ,
for du er slet ikke syg , men det var sjovt at have en trold i pleje ,
i nogle timer , kan du have det rigtigt godt ,
jeg takkede damen mange gange for den gode behandling , jeg havde fået ,
hvis det er sådan man har det på et psykiatisk hospital vil jeg meget gerne komme igen ,
hvis jeg skulle blive syg, for her er mægtigt rart at være .
Billed 1:
En helt ny seng med elevator , den var godt nok sjov at lege med og hoppe i .
billed 2:
Det er godt nok nogle flotte værelser de har , bord med dug , billeder og reol med bøger i. væggen og fine gardiber for vinduerne
billed 3:
Og så faldt jeg i en dyb og velfortjent søvn , imens jeg sov havde de rare mennesker vasket mit tøj , det var godt nok støvet .
Billed 1:
Og så kom jeg i bad , men ikke sammen med de andre patter , jeg havde jo mit eget baderum
billed 2:
Toilet og bad på værelset , det rene loksus , og flot er det .
Billed 3:
Her siger den rare dame farvel til mig , jeg vil bare sige , hun er bare sød .
Mit sidste forsøg på at finde elverfolkets dal i Vordingborg
Efter et rart ophold på Oringe gik turen videre til en lille ø i nærheden , den hedder
Masnedø , her var der en chance for at finde elverfolkets dal .
Det var godt nok en lang tur derover , men der er meget smukt og en flot
udsigt ud over vandet , man kunne se storstrømsbroen og helt over til Falster.
Imens jeg gik og ledte efter elverfolket i den flotte dal , så jeg pludselig
noget af et hus , det var lavet i noget de kalder betong, da jeg gik op af en skråning
kom jeg til en stor sten , da jeg kom lidt tættere på ,så jeg mange
store sten , hvad er det for noget Steffen , det er et gammel fort , masnedøfortet ,
det blev bygget i 1914 som en forsvarsfestning .
Her var sjovt at rende rundt og kravle op , man skulle passe på, for man kunne hurtigt falde ned og slå sig slemt .
Da vi havde hoppet lidt rundt på kanontårnene gik vi ned i gården , der stod en stor port åben , skal vi gå der ind Steffen , ja det kan vi godt , hvis vi må , Sikkent et sjovt fort , der var slet ingen soldater og kanoner , men en masse billeder , nej Nis, for fortet bliver ikke brugt mere til krig , men til kulturelle formål , lige nu er de ved at lave en kunstudstilling , der er også blevet holdt koncerter der inde .
da vi havde kigget lidt på de mange billeder ville jeg gerne hjem , og
så kørte vi hjem .
Billed 1:
Da jeg så det store billede , damen i rødt , ville jeg hjem ,jeg kom til at tænke på min kære Roselinde .
Jeg vil ud og lede efter Elverfolkets dal, den må være sådan et skønt sted..
Billed 1:
Så er jeg kommet til den eftersøgte dal , men hvor er elverfolket .
Billed 2:
Det er godt nok et smugt sted det her , men jeg kan ikke finde elverfolket.
billed 3:
Hvor er der en god udsigt her , jeg kan se helt over til Falster .
Billed 1:
Der er det mærkelige hus jeg så .
Billed 2:
bag ved mig er en af de store sten jeg så
Så er det afrejse fra Vordingborg , hvorhen ved jeg ikke , det må være en overraskelse for dem der lukker mig ind i deres hjem.
Jeg siger tak for god behandling og pleje hos familien Vordingborg ,
en særlig tak til fruen for den gode mad og kaffe hun kan lave ,
jeg vil savne jer meget .
Billed 1:
Det har været en oplevelse at være gæst hos jer , 1000 mange tak , men nu må jeg videre , tak for alt .
Billed 2:
Fravel Fru. Vordingborg og tak for god mad og kaffe
Jeg tog min gode vandringsstav og travede glad afsted igen. Hr. og Fru Vordingborg kunne jeg nu godt have holdt sommerfer hos. Men Steffen og jeg havde ledt både højt og lavt efter Elverfolkets Dal, der var ikke andet for end at sige farvel til Winnies gode kaffe og drage videre…
Men hvor skal jeg så nu gå hen? Det havde været rart, hvis de havde haft lidt flere gæs her i Vordingborg! Så kunne jeg måske have overtalt dem til at flyve mig en tur hen over landskabet. Man må da vel se lidt bedre fra oven…
Næ men dog, hvad har vi her? Goddag min gode mand, er det en gås, den gule du har der? Ja undskyld mine manerer, jeg hedder Nis og er på rejse for at finde Elverfolkets Dal.
Goddag hr. Nis. Nej det er ingen gås, men en flyvemaskine. Østbornholms Model Flyveklub kom lidt ud af kurs forleden, så jeg er lige på vej til flyve damen her tilbage til Sikkerhedsrepræsentanten på Bornholm.
Jeg har hørt, at hans kone er sådan lidt, ja hvad skal skal jeg sige… Hun siges at omgås de skjulte væsner i naturen. Så mon ikke hun kan hjælpe dig. Hop du bare op og hold godt fast i vingerne, så tager vi afsted med det samme.
Jamen mange tak hr. pilot!
Kanal 68 til Gåsetårnet, vi er klar til afgang. Gåsetårnet til OY455111/-55373; I har tilladelse til at lette. God tur til Solskinsøen!_________________
Når vi mon aldrig til den klippeø? Nis læner sig lidt ud over vingen for at se. ÅÅÅÅÅÅHHH der er knagme højt ned her! Men mon ikke det var Bornholm, der lignede en skæv firkant med en masse farver på?
Hr. Nis nu er vi lige straks i Bodilsker. Det lyder godt, for jeg trænger snart til at hvile hænderne! Øh hr. Nis, der er et lille problem… Vi har tabt landingsstellet?!! HOLD GODT FAST DEROPPE!!!
HJÆÆÆÆÆÆÆÆLP AV ÅH AVAVAV JEG VIL AF…
Billed:
Tør jeg kigge nu? Er vi nede? Hallo hr. pilot, hvor er vi har du det godt? Jotak hr. Nis, vi nødlandede i en hæk. Jeg tør altså ikke slippe vingerne hr. pilot!!
Du godeste, jeg har gået og tænkt på den flyver med Nis i dag, mons tror de var faldet i vandet ? For der er da sørma et godt stykke derover fra Vordingborg, så er det godt at hører han er landet selv om det var en nødlanding pyha...
Hvor er vi i grunden henne hr. pilot? Hør hvor blev han af??
Her er godt nok grønt! Masser at planter, træer og buske. Jeg synes jeg har set det før, men det kan da ikke passe, for jeg har aldrig været på Bornholm før?! Mon Elverfolkets Dal skulle være her et sted?
Hr. Nis, hr. Nis vi er landet det rigtige sted! Jeg prøver lige at finde ham Sikkerhedsrepræsentanten… Ja okay hr. pilot, jeg kigger mig lidt omkring.
Billed 1:
Næh goddag igen Grimrian! Er det her, du bor? Halløj Nis, sikke en tid det tog dig at komme herover. Hvordan er det dog du ser ud? Joh ser du, jeg faldt ned med en flyver i hækken. Hør det lyder da skrækkeligt Nis, sæt dig ned og hils på min ven Amalie. S
billed 2:
Gad vidst hvem der er derinde bag ruderne? Jeg kan se, at der er lys. Nå jeg må hellere kravle ned og finde ud af det.
Grimrian fortalte i aftes, at der indimellem er sære ting i haven om natten... Zep havde en aften for lidt siden stået ved tagvinduet og anet nogle lysende væsner ved kvasbunken i måneskinnet.
Billed 1:
Næh nu skal I bare se! Hr. og fru Rokkesen fortalte mig, at hvis jeg engang kom til Bornholm, skulle jeg kigge efter deres magiske Valmuer, som de havde sendt til Zep. Det er da vist lykkedes for hende at få dem til at gro. Kan I se det derovre i Odsherre
Billed 2:
Jeg må kunne se noget heroppe fra, der er fri udsigt til kvasbunken... Næh der sker vist ikke noget, men der er nu heller ingen måne idag. Jeg lister lige over og ser, om Elverne skulle være der alligevel...
Så er jeg næsten derovre. Inde mellem træerne er der godt nok mørkt. Men det pusler. Hvad er det mon?
Billed 1:
Åhåh hvad er det dog? HJÆLP! Nåh undskyld hr. Solsort, at jeg forstyrrede. Har De mon set nogle Elver. Næh ikke i aften og kan jeg så få ro her i Mælkebøtterne!
Billed 2:
Ja noget fandt jeg da herude! Godt at Lysets engel, Amalie havde mig en lygte. Ellers havde jeg da aldrig fundet disse vidunderlige kæmpebær. Jeg må fylde dem i huen og så tilbage til mine venner, inden jeg får den mavesure fjerkost på nakken igen!
I undrer jer måske over, hvem Zep er? Ja det er altså hende, som piloten snakkede om, Sikkerhedsrepræsentantens kone... Jeg er lidt nervøs ved hende...
Billde 1:
Ja hende Zep altså… Hun har så frygteligt travlt med alverdens ting. Men jeg prøvede alligevel at spørge hende her tidligt imorges, om hun havde tid til en lille ekspedition ud på øen. Vandrestaven kunne ligesom godt trænge til at blive ”luftet” og komme videre.
Men hun gnækkede bare et eller andet om, at der var meget hun skulle nå i dag og, at der skete en masse i Blomsterdalen, som hun skulle kigge på.
Undskyld Zep, men hvor ligger Blomsterdalen? Jamen Nis det ligger ingen steder og alle steder på en gang skraldgriner Zep. Det forstår jeg ikke, er det en gåde Zep? Næh min gode Nis, det er et sted på internettet, hvor en masse blomster- og haveglade mennesker mødes tit.
Jeg arbejder der hver eneste dag. Er der Elverfolk i den dal Zep? Det ved jeg sørme ikke Nis; Jeg har set et par af Lindas Havealfer og vist også et par Havenisser. I dag så jeg sågar en Mariehønesnegl fra Norge. Men du skal få lov til at komme med og se selv. Jeg laver din helt egen tråd i morgen, så du kan bede de andre om hjælp til at finde Elverne.
Lige nu må du nøjes med at kigge med på skærmen, mens jeg kigger en masse indlæg igennem. Vi har nemlig lavet nogle specielle fora, som brugerne ønskede sig og jeg skal have flyttet emner derover. Kommer der ikke nye indlæg Zep. Jo for søren, men kig nu med og se, om du får øje på Elverne i dag – der er nemlig en masse billeder fra haver, ja faktisk også fra hundeulds have.
Ja lad os nu se, om ham Nis slipper så let, som han håber http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/icon_razz.gif Resten af formiddagen har han fået lov til at låne min pc, mens jeg er i byen. Så om et øjeblik sidder han klinet til skærmen her og kigger efter nyt i sin tråd: http://www.blomsterdalen.dk/forum37/viewtopic.php?p=5859#5859 (http://www.blomsterdalen.dk/forum37/viewtopic.php?p=5859#5859)
Jeg vil lige tilføje, at man skal tilmelde sig som bruger for at kunne kigge med i den.
Lige nu er han ved at nette sig lidt, for han var ude at kravle i min bevoksning, inden han skrev og bad om hjælp. Hans asen og masen for at komme op i et træ fik en masse visne sager til at falde ned på ham - og så skal han vist også lige gå til bekendelse overfor Steffen. Men det får han nu selv lov til i aften, den klummergøj...
Ja altså Steffen. Jeg var jo ude på den der klatretur i Zeps baghave igår. Dét var lidt af en strabadsetur, kan jeg godt sige dig! Selvom skyggerne var store, så voksede der skam både Brændenælder og alt muligt derinde. Jeg fik forresten øje på en rødtoppet alfetrold, som Zep vist kalder Bisseline. Men hun havde travlt.
Og så var det altså, at min fod smuttede og min gode vandringsstav hoppede ud af min hånd og fløj lige op i luften, drejede rundt og havnede i det træ, som jeg bagefter klatrede op i. Jeg fik fat i den igen. Men åh Steffen, jeg ved sørme ikke lige, hvordan jeg skal sige det... Nu hænger mig navneskilt og dingler i bare en stift. Den anden var der vist en skade, der forsvandt skræppende med http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/icon_redface.gif
Mange bedrøvede hilsener
Nis
Nis, jeg har hørt fra Hvide bjørns ånd at du skal søge til Hammershus ruin og gå ned i det dybeste af det dybeste der vil du kunne få hjælp til din magiske stok, så dit navn skilt kan kommerpå plads, det hjælper ikke at gå til menensker...
Nis , du får oplevet noget derover på den skrå firkant .
De mennesker du bor hos , passer godt på dig ikke , ellers skal jeg komme efter dem ,
for jeg og Winnie kommer forbi på et ukendt tidspunkt .
Det med dit navneskilt , jeg er sikker på at de mennesker du bor hos kan klare den lille sag ,
for jeg har hørt at manden har et værksted med mange dejlige sager i , det værksted har du vel også været i .
En lille stift og noget sikundalim kan sikkert klare det,
det med limen -- så skal man jo arbejde hurtigt , men det kan du jo også Nis .
Når vi kommer til øen har du lavet en liste over de steder der er vær at besøge ,
sidst vi var der over besøgte vi en trædrejer kunsthåndværker , han var franskmand ,
gad hvide om han er der endnu .
Så Nis , få kridtet staven og kom ud og oplev noget,
men husk det er elverfolkeds dal du skal finde og ikke de bornholmske piger .
Hej nis
Nu du er på bornholm, så ved jeg at i noget der hedder joboland, er der nogle joboer, jeg har hilst på dem en engelt gang, måske de ved noget om elverfolket, de er hvertfald meget rare de joboer, det lykkes mig at tage et billed af en af dem.
vimmer
Nis nølede ikke et sekund, da han havde fået besked af Hvide Bjørns Ånd! Hans lille visit i menneskenes haveverden var ikke blevet set venligt til - ihvertfald ikke, hvis man ville stige i graderne...
Vandrestokken må vente, tænkte Nis.
En flok ravne landede lige midt i kvasbunken og havde bud med. I nat, sagde den største og mest natsorte ravn, vil det lyne og brage!! Se til, at du inden da får fat på en grøftealf! Og så fløj de igen.
Nis stod ganske mundlam og nåede ikke så meget som at mæle et ord. Jamen halløj, hvor finder jeg dem? Men ravnene hørte ikke Nis og var allerede ude af syne, og hvad i alverden er en grøftealf?? Nis kløede sig i huen.
Nååååh jo for katten da! Da jeg var oppe i træet igår, så jeg jo en grøft i landskabet! Og så hurtigt, som hans små ben kunne bære ham, pilede Nis afsted. Men der var nu langt for så små ben og Tjørn og Kørvel virkede som den rene urskov. Mere end en gang var han lige ved at snuble over rødder og snegle så store som.. ja snegle!
Puh er her grøften endelig. Men hvor finder jeg dog den grøftealf? Nis ledte og han ledte og han ledte og blev vældig grisset til på sit fine rejsetøj. Men ingen steder i grøften var der så meget som skyggen af noget, der kunne minde om en alf...
Nu var Nis ærlig talt lidt ked af hele den historie. Havde ravnene mon bare holdt ham for nar? ØV, Nis sparkede til en sten og slog derved sin storetå ganske grueligt. Ømmende sig, satte han sig på grøftekanten og holdt tåen i vejret, for det havde han nu lært ville hjælpe.
Pludselig fór han sammen og var nær trimlet ned i den tørre grøft. Hihihiihihiii hvad laver du dog din klumrian?, lød en stemme oppe fra en Hyberose over hovedet på Nis. Nis blev godt gal i skralden over sådan at blive grinet af.
Kan man nu ikke få lov at sidde i fred! Havde de ikke været for dumme ravne og usynlige grøftealfe, så havde jeg da alligevel aldrig slået min tå!!!
Nåhja, hvis du alligevel ikke vil snakke med en grøftealf, så smutter jeg da igen. Men nu var Nis ikke sen, er du en grøftealf? Javist har du da ikke øjne i hovedet måske hihiiii. Og du må være Nis?! Hvide Bjørns Ånd sendte bud om, at hr. Nis havde brug for hjælp til at finde Elver - er det dig?
JA, næsten råbte Nis af begejstring. Jamen så kom du med mig ned under Tjørnens rod, inden himlen åbner sluserne og oversvømmer indgangen. Uh Nis var ikke meget for at dykke ind i mørket. Der kan man jo intet se... Vil du med eller hvad dit drøs?? Jaja jeg kommer nu, mumlede Nis og gik tøvende efter grøftealfen.
Nis hvor har du gemt dig, har du fundet elverfolkets dal.
Du skal vide, at jeg er taget til Bornholm, for at se om du finder det.
Nis : hvor er du henne , er du taget til bloksbjerg eller faldet i en kløft ,
jeg som regnede med at du ville vise os rokker hvor skønt der er på den firkantet ø .
Vi som skal på ferie der vil meget gerne vide hvad vi skal se og hvem vi skal besøge . det kunne også være interesant at vide om du har fundet elverdalen .
Nork nork er her nogen , nu skal i bare hører http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/clapping.gif
Jeg er jo alene hjemme på Bornholm, familien er taget til fastlandet som de siger..
Og hertil aften imens jeg går min aftentur på den evige søgen efter Elverfolkets dal, hvad ser jeg så derude lidt til venstre hvor vejen slår et sving, henover den brak mark med valmuer og kornblomster der blomster så smukt lige nu .
UHA jeg tør næsten ikke fortælle jer det ..
Der op af jorden kommer der en ild søjle så stor, det bulder og brager så man tror jorden går under, jorden den ryster ooog så bevæger den tons tunge sten sig http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/shock.gif lyset vælder ud under stenen MOOOON der er ELVERHØJ.
Jeg begynder at løber over mod stene, men lige meget hvor meget jeg løber, så når jeg den ikke, men jeg bliver ved... moon elverfolketsdal ligger her i nærheden.. ???!!!!
Øv, én nåede det ik', den kæmpe sten faldt tilbage på dens plads lige så hurtigt som ens ben ku' løbe. Meeen var da henne og undersøge stedet nærmere, for det kunne jo være at der var efterladt spor af en slags. Fandt faktisk noget som mindede én om alfestøv - uuuh, må vist komme tilbage en gang sent i aften.
Nis vågner og gnider øjnene. Har jeg mon drømt det hele eller... Bierne summer omkring ham i det tørre græs og blomster. Hvor er stenen mon blevet af? Nis vandrer i alle retninger for at finde den kæmpe sten. Sådan en kan da ikke bare forsvinde?!!
Nis sætter sig på en sten - en noget mindre en og ærgrer sig højlydt. Jeg finder ALDRIG den dal! I det samme rører noget sig i hans bukselomme. Nis farer sammen og hånden flyver derned, hvor han får fat i... ALFESTØVET. Da han tager hånden op igen glitrer og glimter støvet, mens det flyver afsted for at lande lidt derfra... Nis løber så stærkt hans små ben kan og når lige at se alfestøvet lande og samles til et ord, der meget hurtigt forsvinder som dug for solen.
ELVERDYBET hvad kan det nu betyde. Nis står som ramt af lynet. Hvad skal jeg mon nu gøre?
Hej allesammen, nu er Nis en tur rundt på Bornholm.
Men Nis kan selv lige fortælle........
Ja jeg blev hentet af troldemor Linda, ude i bilen sad en rigtig hyggelig troldefar.
Linda kaldte ham for Søren, så det gør jeg også hi hi.
Vi skulle hilse på Sørens far Anders, det var dog en sjov og festlig mand.
Men inden vi tog hjem til Anders, fik vi tid til at lede efter elverfolket.
Jeg fik lov til at sidde i forruden, mens vi kørte.
Når jeg råbte stop stands, bremsede Søren, ja flere gange var jeg ved at flyve ud.
Vi stoppede ved Hammerhus ruiner jeg var altså sikker på jeg så en lille elverpige, hun smuttede rundt om hjørnet.
Jeg var helt oppe på en hegnpæl for bedre at kunne se.
Men nej efter at have undersøgt området blev vi enige om at køre videre, vi så noget der hedder troldsbjerg, men vi fandt ingen trolde.
Men for syv søren da en skan jomfru jeg fik øje på.
Jeg er sikker på at Søren også så hende, for bilen var ved at vælte, da han bremsede, men jeg siger jer, hun var det værd.
Den skønneste jomfru med indbygget siddeplads.
Så har vi været en tur rundt, og set lidt mere af Bornholm.
Jeg må indrømme, her er så smukt, at jeg somme tider glemmer hvad jeg er her for.
Men som jeg skrev igår, så vi os lidt omkring på Troldsbjerget.
Derefter gik turen til Vang granit brud.
Jeg har da aldrig set så mange sten samlet på et sted.
Men alferne må have flyttet sig, for jeg er da ret sikker på at de må have været der.
Jeg så små fodspor i sandet, desværre turde hverken Linda eller Søren klatre ned af de store sten.
Så jeg måtte selv undersøge området og jeg kunne ikke slæbe det tunge kamera.
Så jeg måtte selv undersøge området og jeg kunne ikke slæbe det tunge kamera.
På Troldsbjerget ledte jeg efter trolde, der smuttede et eller andet ned mellem stenene, trold alf eller firben.
Jeg bliver nok nødt til at tage derhen igen, for jeg er ikke det mindste i tvivl, noget puslede derinde.
Nis derned i skygge oppe til højre, er der ikke et lille hoved der stikker ud, prøv lige at kigge ordentlig efter næste gang du kommer på de kanter...jeg syntes jeg kan se tegn på de har været der , sådan over alt..
Hej igen, så har jeg lige været ude og se mig omkring igen.
Ham Søren kører altså lidt vildt, jeg når ikke altid at se hvad der foregår.
Ok jeg opfordrer ham nok lidt selv.
Først tog vi en smut omkring Gudhjem, bare de røgede sild, er turen værd.
Jeg var lige oppe for at nyde udsigten over byen, men Linda blev bange for at jeg skulle falde ned, så hun sagde jeg ikke måtte klatre rundt på rækværket.
Men udsigten var altså næsten lige så god som sildene.
Jeg fik en masse gode tips i Gudhjem, jo de ved nok noget om elverfolket.
Bagefter var vi i Årdale, der var en stor og en lille mølle, Linda sagde jeg kun måtte prøve vingerne på den lille mølle, suk jeg er ikke sikker på hun skal med fremover.
Men den bedste snak fik jeg med svanefar.
Han hvæsede lidt ad mig i starten, ok forståeligt han havde kone og 4 børn.
Den stakkel havde nok at se til.
Vi aftalte at når ungerne kunne klare sig selv, skulle han tage mig ud på en flyvetur.
Jo vi talte rigtig godt over et franskbrød.
Jeg får lige taget et billede til i morgen.
Så har jeg været nede ved min svaneven.
Jeg fik lov til at fotografere ham, han var rar og venlig.
Jeg glæder mig til vi skal ud og flyve sammen.
Han gav mig en af sine dun, som jeg kan sætte i min fine rygsæk.
Jo han er alletiders.
Svanen fortalte at vi skulle tage til, Sandvig
Der var der var en engel, hvis vinger
langsomt visnede bort,
mens hun prøvede at forbedre verden.
Englens søgen, efter vejen til fornuft, og et godt sted at
være, først ved verdens ende, fik hun sine vinger igen.
Der var den gamle engels historie.
Og nu sad hun og talte med Nis på stenen
med en halv flaske gin i tasken, Nis ville lige tjekke om der var andet i tasken
Hun fortalte at når de trængte til at synge og danse
tog de på Café Måneskin i Sandvig
og der så de igennem fingre med sig selv
og nu sad de og snakkede derude på en sten,
.
Hver nat når de kom ind
på Café Måneskin
sagde den gamle engel , Giv os vingerne tilbage
hvem vil leve på en løgn.
Den gamle engel sagde, hvem ved hvor vi er om et døgn
og måtte du leve alle dage på en løgn- nej vel.
Nis og den gamle engel talte om angst for at miste
så det at være sammen blev svært.
De talte om at forpligte
sig til hinanden , det var hvad de fik lært.
ÅH ja vi bliver født for at kunne gå bort...
Godt med en lille alvors snak ind imellem..
Livet er skøn, og vi skal bare lærer at nyde det imens vi er her...
Hej venner
Nu har Nis en tur rundt på Bornholm og vil med Søren Hjem
.
Men Nis kan selv lige fortælle hvad der sker .
Det var meget sent lørdag aften, da vi skulle hjemmefra i Rønne, hvor Linda skulle passe Sørens far, (ja Søren det er en lille sjov prop men hyggelig fyr), Jeg havde kulør som maddiker ansigtet. Det vil sige: Søren han havde en rødlig farve i ansigtet måske havde han drukket en Øl eller hvad det var han drak.
Han faldt hurtig i søvn så jeg syntes lige jeg ville kikke efter hende den søde havfrue, med de store Jader, det siger Søren det hedder, jeg skal lige lidt højre op til koøjet for at kikke ud.
Det var en hård tur for en lille fyr som mig, men op kom jeg Hun var ikke der.
Pyt jeg glæder mig nu til at komme til Jylland, for der siger Søren at de har høns, der så store at man kan ride på dem, og hvis man ligger hånden på jorden kan man mærke at de kommer løbende , 25 m før de kommer hen til en.
De har også ulve i Ulsted, det er derfor at hans by hedder Ulsted, (Jeg troede det havde noget med hende Hundeuld, at byen var opkaldt efter) men det siger søren det ikke er.
Nu er jeg træt og Søren snorke allerede og vi skal op kl 5:30 fy føj hvor tidligt.
Godnat venner,
Jeg går lige op og kikker..
Nu putter vi os
Søren snorker , jeg kan ikke sove , Måske skal,man sætte en klemme på næsen
Billed 1:
Hej
billed 2:
Vi vil sove nu
billed 3:
SNOORK
Ja Nis jeg kender godt det problem, med de mærkelige lyde der kommer fra Søren, når han sover.
Jeg plejer lige at puffe til ham, det hjælper
Hyggelig fortælling, men husk nu at tage brillerne af inden du falder helt hen
Afsnit 1
Nis og mig studerer Elverfolket, for at finde Elverfolkets Dal
Så derfor kommer der nogle afsnit med hvordan elverfolket er .
Eller som Nis siger kan vi jo ikke finde dem.
Elverfolket er kreative folk måske er der flere elverfolk her i forummet, men nu brister tanken de er også intelligente og bruger størstedelen af deres tid på at skabe ting, hvorenten det er i form af noget fysisk , eller i sange og skrifter.
Elverfolket er udødelige – iden forstand at de ikke kan dø af ælde. Til gengæld kan de dø af sorg, eller de kan blive slået ihjel..
Af udseende beskrives de som værende høje, blege og ikke mindst smukke væsner. De har enten kulsort eller helt lyst guld hår eller er de Silver farvet hår .
Men der findes også dværgelver.
Elverfolket (vætte, fe, oldnordisk, Alfer) man troede på i gamle dage, er ikke altid de samme som dem man læser om i nyere eventyre og bøger.
Navnet kan betyde at de levede i elve, som er navnet for flod i Norge, Sverige og i den Nordiske Mytologi.
Deres højborg er som regel i en Dal hvor der er rent vand,
De gamle elverfolk var, vist nok, disse hersens smukke blege elverpiger/kvinder der var hule i ryggen og som undertiden kunne danse andre til døde,
Det at de var hule i ryggen er lidt synonymtagtigt for at de var usynlige, hvis man så dem bagfra, Dog ikke i nogen tilfælde, hvis de havde tøj der også dække ryggen,
Skulle eftersigende færdes i skove og af og til lokke folk i døden, ligesom lygtemænd kunne finne på.
Sikken en opgave vi har taget på os Nis
Afsnit 2
Elverfolket Skovfolket, de små folk, bevæger sig sagte i skovens skygge, kan ses mest tydeligt øst for Bornholm mår tågen er ved at komme, eller mosebryg,
Elverfolkets tid er evigheden.
Skiller tågen sig og leder dig til elvernes verden, glider tiden umærkelig, du vil glemme alt om det liv, di kender.
Kun få finder elvernes verden i dag, men du kan møde og lugte disse æteriske skovvæsners verden valborgsnat, hvor skoven vågner og bliver et myldrende liv.
Fra hver lille tue vågner en skovalf og kryber fra jordens varme mørke til solens line liv. Fra dunkle skove, fra højene, fra jordens indre liv kommer elverfolket på deres tyste vandring.
Elverfolket bærer skovens liv, ro og magi, Den anden verden evige drømmende alfeslør spreder valborgsnat over skoven, så du kan fylde din sjæl med et mangefarvet billedvæverri, hvorfra du kan hente kræfter til at skabe og forme dit liv.
Elverfolket har i den lange vinter holdt sig skjul i jordens dyb og vandre nu fra vinterhi til sommerboligen der er ved troldeskoven Øst for Bornholm omkring Stammershalle. Denne nat, præcis ved midnat, kan du søge det tavse folk.
Prøv at se på et Bornholmer kort om du kan finde stedet.
Elverfolket vandre igen til jorden indre allehelgensnat, hvor du ved midnatstid kan møde dem
Om sommeren, især ved midsommer, danser elverne engene.
Gå ved midnatstid til en korsvej i skoven , til en kæmpehøj eller til hellige træer. Gå i tavshed, lad månen og stjerne lyse for fig. Klæd dig godt på og medbring tæpper og pose til de sten og magiske objekter, du ønsker at samle denne nat.
Mærk alt omkring dig på din vandring gennem natten.
Værson ny på Jorden og se hvad du møder .
Find et træ nær en korsvej i skoven.
Der sætter du dig og venter på skovens folk.
Hvordan du møder elverfolket er din drøm, dit spejl, der kan forme livets udtryk som kvinder , heste , bjælder og fløjteklang,lys , skygger ,tåge tæthed .
Når den stille magi spreder sig i en helt anderledes nat, er elverfolket på vej, Du kan Kun stille elverfolkets et spørgsmål.
Og få svar , med elvernes klare ord, som vil fange dig i dit indre dyb.
Ønsker du at møde den gode fe denne nat , smører du med viololie.
Ønsker du at se det usynlige ,og se elverfolket ganske klart, så vask dine øjne i øjentrøst og sov på en kæmpehøj. Lider du af angst for mørket , så spis femfingerurt og et bær en røllike i hånden eller om halsen,
Er du bange for at blive opslugt af elverfolket eller underverden ringe, så medbring en hassel kæp.
Hvis man rejser 800år tilbage i tiden, kunne man spørge et hvert menneske vi mødte ,m, hvad en Alf er.
Dengang vidste alle i Europa hvad de små væsner var for noget, og de kunne helt sikker også fortælle en masse historier , rygter og myter om dem.
Alfer stammer fra en gammel naturreligion , som stenalderfolket dyrkede, senere dukkede Alfer op i den Nordiske mytologi, hvor de var en slags Guderace af lavere rang, der færdes sammen med aserne og vanerne.
Alferne var overnaturlige væsner i den nordiske mytologi. Guderne gav dem krop og forstand som mennesker. Det siger de en overgang boede i Valhalla, i huset ” Alfheim ” , indtil Vanen Frei blev overgivet huset .
Så måtte Alferne flytte ned på jorden, hvor de levede som en slags ”hverdags guder”.
Lysalferne var de gode og boede i Alfheim, som ligger i himlen.
Svartalferne, de sorte alfer,levede i mørke nede i jorden og var familie med dværge.
Dværgene opstod som maddiker i den første jætte Ymers krop.
Da Danmark og resten blev kristne , overlevede troen på Alfer, selv om den derfra blev kaldt ” overtro ”det kaldes i dag folketro.
Langsomt uddøde troen på alfer og i dag er det mest små børn der tror på dem, samt barnlige sjæle.
(...) midt i Blomsten sad et lille, luftigt Væsen, ikke større end et af dens Blade, og saa gjennemsigtigt, som et Glas; det var dens Genius; thi i enhver Blomst boer en saadan lille Aand, der lever og døer med den. Hans Vinger havde samme Farve som Nellikens Blade, men de vare saa fine, at de saae ud, som var det kun det røde Skjær, der faldt fra Blomsten i Maanelyset; guulgule Lokker, finere end Støvfrøet, glede ned over Skuldrene og bølgede i Vinden.
Da jeg nu saae nøiere paa de andre Blomster, mærkede jeg at han ikke var den eneste, i hver Blomst gyngede et saadant lille Væsen, hvis Vinger og luftige Klædning var som et Farveskjær af den Blomst hvori de levede. De gyngede hver paa de lette Blade i Duft og Maanelys, sang og loe, men det var som naar Vinden gaaer sagte hen over den stemte Æolsharpe.
Snart kom hundrede og atter hundrede andre Alfer, i ganske andre Gevandter og Skikkelser, ind af det aabne Vindue paa Vognen; de kom fra de dunkle Graner og fra Hedeblomsterne. Hvor blev der ikke en Snakken, en Syngen og Dandsen! de sprang mig tidt lige over Næsen og undsaae sig ikke ved at opføre en Runddans midt paa min Pande. Disse Gran-Alfer saae ellers ud, som sande Vildmænd med Spyd og Landse, og dog vare de luftige, som den fine Taage, der i Morgensolen dufter fra den beduggede Rose. De deelte sig i forskjellige Partier og spillede nu hele Comoedier, som mit Reiseselskab troede at drømme; hver fik sit Stykke.
Nis gik ud ved åen for at kikke efter Alfer
Er der nogle ?
Er det ikke 1 eller 2 alfer
Tager lige et foto og der er alf på fotoet ,men kan I se det ,
Nis siger det kan ham
Afsnit 5
Nis har fundet ud af at Alferne er små menneskelignende væsner med vinger ,der dog nogle gange tryller sig større eller mindre .
De er naturånder, der holder til hos blomster ,bjerge ,klipper ,sten eller høje .
Alferne er usynlige for mennesker , medmindre man er heldig, at se dem danse rundt Sankt hans Aften,
Alferne er ofte sammen med dyr , som f.eks. mus og sommerfugle.
De tåler ikke dagens lys
Det fortælles om dem , at de var dygtige til håndværk og kunst lige noget for dette forum ,
Alferne er som sagt små og derfor er de også sarte, hvis ikke de havde deres alfemargi, der virker gennem tankernes kræfter , ville de sikkert ikke kunne overleve.
Alfer har florlette vinger og deres tøj er for det meste lavet af blomster eller blade, ligesom alfen Klokkeblomst, fra historien Peter Pan.
Ensomme alfer lever alene ude i skoven, men de fleste alfer lever i flokke , og er i forskellige størrelser .
Hver flok har en alfedronning, der uddeler små opgaver til de andre Alfer.
Opgaverne kan være nogle der hjælper mennesker, eller driller dem, de kaldes ” Drille Alfer.”
Nis har prøvet at drille dem de blive så hidsige hvis mennesker eller Nis driller dem og tager de hævn , men det er sjældent meget ikke så meget der sker.
Nis tog på rejse igen , hvor landede han;)
Py ha....
Nis havde SÅ travlt, da han lande hos Supersine
Han skulle jo med alle steder, både hjemme, hvor Tommy både savede, borede og sætte alt mulig ting op.
Nis var også ude og cykle sammen med mig, og på vores ugenlige hygge-dag: Tøse-klubben
Stakkels Nis...
Han blev "NØDT" til at hjælpe med at strikke.
Her var Nis med hos hoibo, hvor vi hyggede os sammen
Hejsa Nis dejligt at se du er landet hos supersine og meget dejligt de prøver at lærer dig lidt håndarbejde, så du ikke kommer rendende til Roselinde i Osted hele tiden for at få stoppet dine hoser.. Jeg skulle hilse fra hele slænget rokkesen, de er lige gået til ro efter en meget begivenhedrigs dag, men mere om det senere..
Billeder fra Nis besøg på Sønderborg slot
Flere billeder fra besøget på Sønderborgslot
Billeder fra Søndeborgslot
Min lille bitte trold - Manse - er vildt imponeret af Nis.
Han er jo både høj og flot. PLUS at han gider at lege med Manse.
Nogle gange er jeg usikker på, HVOR gammel Manse er. Han elsker at "trille fingre" og lege med blomsterne.
Så har Nis været i Fredericia et stykke tid. Desværre gik kameraet i stykker, så der kunne ikke tages billeder den første tid, men Nis har ledt meget rundt omkring.
Han har også hilst på Mads Ged - en figur som alle børn i Fredericia har været oppe og han har været med i Madsbyparken.
I går hilste han på Martins forældre og noget af den tyske del af familien.
Især fik Nis øje på den høje flotte flaske, som stod på bordet men han kunne ikke forstå hvorfor der skulle varm kaffe og flødeskum i den gule saftevand.
Han fik lov til at smage men blev lidt svimmel, så han lige måtte holde en hvilepause op af flasken.
I morgen har han lovet at hjælpe med at gøre rent hos Rosa. Hvordan mon det går? Undgår Nis at få hak af Rosa og mon de bliver venner?
Han har også lovet lille Søren Trold at de i morgen skal over I Hannerup Skov for at se om der er Elverfolk derovre.
På grund af en sygemelding har Nis og jeg været henvist til hjemlige sysler men Nis har fundet sig en god ven i Søren Trold som han laver en masse sjov med. De holder meget af at sidde og fortælle nisse- og troldehistorier på Galleri´s arbejdsbord.
Nis er en rigtig hyggelig gæst at have i huset.
I dag har han hjulpet med at gøre rent hos Rosa.
Han kravlede op på toppen af hendes bur for at se om han kunne overtale hende til en flyvetur ud i det fri. Han havde lyst til at se det hele lidt fra oven og måske få en god ide om hvilken vej han skulle søge for at komme nærmere til Elverfolkets dal.
Rosa var slet ikke med på ideen - faktisk var hun lidt bange for Nis, selv om han gav hende jordnødder og wasabiærter.
Det var godt hun ikke hakkede ham!
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.