PDA

Se fuld version : Hjemmelavet sæbe



strikkelise
05-01-2011, 14:24
Fik lige lavet lidt sæbe, et par hjerter og så lidt flydende.

samu
05-01-2011, 14:28
Det ser godt ud! Hvor har du købt materialerne?

(39)

strikkelise
05-01-2011, 15:02
Hos urtegården, de har alt til sæbe, cremer osv

Zep
05-01-2011, 15:21
Spændende - har lige været en tur på deres hjemmeside... Fine sæber (qwe

strikkelise
05-01-2011, 15:41
Jeg har valgt at komme abrikoskerneolie i som er!Velegnet til tør, moden og sensitiv hud.
Af duft har jeg valgt vanilla

Rysse
05-01-2011, 15:45
Tak for svar. Jeg har nemlig også overvejet om, jeg skulle prøve at lave flydende sæbe. Jeg har meget tør hud og jeg syntes ikke, at der er nogle færdig købte sæber som ikke tørre dem endnu mere ud. Hvordan ligger det sådan prismæssigt på en alm. flaske på 250 ml. at lave selv.

strikkelise
05-01-2011, 16:21
25 gr. sæbe til 2,5 dl vand. så 50 gr. sæbe så har du allerede en ½ litter. Blokken koster ca. 100 kr det bliver til ca. 10 litter færdig flydende sæbe. Så kommer der jo farve og olier. Men det kan jo bruges af flere gange. Det skulle være besparende. Farver kan laves ved at hælde vand over enten karry, paprika og kanel, ikke meget vand, men lige så det kan sies i et klæde, så det kun er farven du har.
Hvis der er nogle der finder et sted i udlandet, hvor tingene kan købes billigere, så giv lige et tip.

Gadegaard
05-01-2011, 16:54
ser fine ud. min søn og jeg skulle prøve for føste gang. De blev kedelige, grumsede og urtoligt fedtede. købte en karton i netto for 20,-

jannie
05-01-2011, 19:34
det er rigtig lækkert selv at lave både fast og flydende sæbe
Jeg har lavet det i nogle år med børnene på mit arbejde
Vi lavede både sæberne - hårshampoo og cremer og købte altid ind i urtegården for det var det vi synes var billigst
forældrene elskede af få dette som gave *120*
vi lavede forresten også opvaskemiddel til en mor der ikke kunne tåle dem man købte

Zep
05-01-2011, 20:20
Er der en opskrift på den opvaskemiddel?

Rita
05-01-2011, 20:23
Det er jeg da også bare nødt til at prøve at lave *120*

Knhobby
05-01-2011, 23:05
http://www.urtegaarden.dk/lav-selv-kosmetik/opskrifter.aspx

her findes en del af deres opskrifter, og så er der jo det ved det at der ikke er alt muligt skidt i det hjemmelavet i forhold til det købte.

strikkelise
06-01-2011, 01:48
Opskrift på flydende sæbe.
2,5 dl vand
25 g sæbemasse
15-20 dråber æterisk olie eller duftolie
Farve (farvebrikker eller bolsjefarve.
Bring vandet i kog og tilsæt sæbemassen. Når sæbemassen er smeltet, tages den væk fra varmen og der tilsættes farve. Når sæben er afkølet, tilsættes duft. Sæben får sin endelig konsistens efter nogle timer.

Pøj pøj med det.
Måske er der en der kommer med opskriften på opvaskesæbe.

strikkelise
06-01-2011, 11:51
Det er den der hedder sæbe smelt og hæld op*131*
Sæbemasse kan jeg ikke finde hos urtegården. Hvor kan jeg få fat i det.

Rysse
06-01-2011, 16:13
Super tak for det. Det bliver da væsentlig billigere at lave end den opskrift der ligger hos urtegården på flydende sæbe. Det kommer næsten til at koste 300 kr for en liter.

strikkelise
06-01-2011, 17:06
Der er kun lige en ting og det er det skummer ikke, som alm. sæbe. Så det skal man lige vænne sig til.
Mon ikke man kunne komme lidt uparfymeret og farvefri sulfo i. Bare en ide. Man bruger det i skumbad.
Super tak for det. Det bliver da væsentlig billigere at lave end den opskrift der ligger hos urtegården på flydende sæbe. Det kommer næsten til at koste 300 kr for en liter.

Rysse
06-01-2011, 17:08
Jamen der er jo ikke andet for en at prøve. Regner med at det bliver i midten af februar og glæder mig rigtig meget. Jeg skal ned og hente sæbekogebogen på biblioteket i dag.

jannie
06-01-2011, 17:55
Glæd dig til at skulle lave sæbe Rysse Det er hyggeligt *120*
Første gang jeg lavede sæbe og shampoo var i klubben jeg arbejdede
Vi havde været i gang hele eftermiddagen og da ungerne skulle hjem skulle de lige være med til oprydningen Jeg så så ikke at noget af det vi havde brugt til at lave hårshampoo med Gryder og sådan noget var røget i opvaskemaskinen så jeg tog glad hjem efter arbejdstid
To timer efter ringede min kolega som havde aftenvagten og spurgte hvad jeg havde i opvaskeren for der var skum i hele køkkenet *120**120*så mig på arbejdet igen. *120*Hårshampoo skummer meget skal jeg hilse at sige Det grinte vi bagefter meget af men først da vi havde fået tørret mega meget skum op i hele køkkenet

strikkelise
07-01-2011, 19:23
Prøvede lige at lave sæbe til børn og barnlige sjæle. Det er små plastik figuer. Lidt sjovt.

Rysse
07-01-2011, 19:25
Ja de ser godt nok livagtige ud. (xyk)

Strikkelene
07-01-2011, 20:03
Det lyder spændende med jeres sæber. Det er mest på mine hænder, at huden tørrer temmelig meget ud om vinteren. Mange gange "sovser" jeg hænderne ind i forskellige cremer. Jeg tager også nogle kæmpenatlysolie kapsler, da det er godt for huden.

hundeuld
26-04-2012, 21:05
Nu er vi så heldige at missemor er lavet opskriften så den kan lige i download. http://rokken3.dk/forum/local_links.php?catid=186

Tak til strikkelise.

Rysse
26-04-2012, 21:14
Dejligt. I opskriften står der FLYDENDE sæbe. Men der er også billeder af faste sæber. Det er mere så jeg ikke hælder det på en flaske og det så stivner.........

Missemor
27-04-2012, 06:05
Dejligt. I opskriften står der FLYDENDE sæbe. Men der er også billeder af faste sæber. Det er mere så jeg ikke hælder det på en flaske og det så stivner.........


Jeg har ikke prøvet at lave sæbe, så jeg tog bare den tekst der stod i indlægget*120*

Måske vi liiige skulle få een på banen, der kan præcisere om det er fast eller flydende, eller måske give opskriften på den af tingene der mangler.

Der var også en efterlysning i et af indlæggene på opvaskemiddel, måske vi kunne få den med samtidig(R)

Uglemor
11-07-2012, 23:17
Kære med-rokkere. Prøv engang at lave sæbe helt fra bunden. Det giver den mest fantastiske sæbe, man kan forestille sig, og det er altså ikke sværere end at lave kagecreme. Mine hænder er helt holdt op med at revne siden jeg er begyndt at bruge min egen sæbe.

Opskrift:
Man skal bruge:
skåle af glas eller plastik
1 rustfri gryde, minimum 2 l.
1 lang, smal træ- eller plastikske. (Bodums kaffeskeer er gode).
1 piskeris
1 stavblender eller en god tålmodighed
1 god vægt - nøjagtighed minimum 1 gram!
1 lille glas eller lignende til afvejning af kaustisk soda (Den må ikke bruges til andet!)


Ingredienser:
175 g kokosolie (palmin)
110 g olivenolie
50 g rapsolie
125 g svinefedt
68 g natriumhydroxyd (kaustisk soda)
200 g destilleret vand

5-10 gram af oliven- eller rapsolien kan erstattes af amerikansk olie eller hybenfrøolie, det giver en bedre sæbe.

-Afvej alle ingredienser nøje. Natriumhydroxid må IKKE kommes i aluminiumsbeholdere.
-Hæld de flydende olier i en rustfri stålgryde, tilsæt fedt og kokosolie, og lad det stå på varmen til alt er smeltet.
-Hæld vandet i en beholder af keramik, glas eller rustfrit stål (alt andet angribes af kaustisk soda). Tag gummihandsker og sikkerhedsbriller på. Gå udenfor eller stå i det åbne vindue. Tilsæt kaustisk soda (Kaustisk soda i vand, IKKE omvendt) under omrøring med en lang ske af enten plastic eller træ og rør indtil luden er klar igen. Indånd ikke dampene, de er ætsende.
-Når de to væsker begge er 40 - 50 grader varme, hældes luden i olieblandingen under omrøring. Ludvandet kan godt være lidt koldere, men ikke (meget) varmere end olieblandingen.
-Rør og blend i små omgange indtil sporing: Piskeriset trækker spor i overfladen - det minder om kagecreme - tilsæt eventuelle farver eller dufte (jeg gør det ikke) og hæld så massen i forme. Hvis du tilsætter citrusolie går det hurtigt! så vent med det til du har prøvet nogen gange.
-Dæk formen med gamle håndklæder og lad dem stå til næste dag eller næste igen. Tag sæberne forsigtigt ud af formene, de er stadig let ætsende og bløde.
-Skær sæben i passende stykker, hvis den er hård, kan man bruge en ”skæresnor” lavet af pinde og fiskesnøre (irrelevant hvis man bruger muffinforme).
-Lad sæberne stå og modne i 4-6 uger, skær eventuelle uskønne kanter af og brug dem!


På min blog er der også billeder til denne forklaring

hundeuld
10-12-2012, 23:26
Var der noggen der fik prøvet de opskrifter??

BenteM
18-06-2013, 20:16
Hej Uglemor
Var lige inde og se din dejlige blog og dine fine sæber(bdk, hvor er de skønne. Især din sæbe med birkeblade er spændende. Det må jeg prøve en dag. Må jeg spørge dig, hvor længe rører du dine sæber?? Du skriver noget i en opskrift, om at trække spor med piskeriset?? Bruger du virkelig kun et piskeris??

hundeuld
22-06-2013, 12:41
Nu ligger uglemor opskrift i link/ download http://rokken3.dk/forum/local_links.php?catid=186&page=1

Missemor har lavet den , så det er nemt at printe den ud

Tak til Uglemor for opskriften(qwe

taysha
22-06-2013, 17:52
hvad med hjemmelavet håndcreme - er der også nogen derude, der ved alt om det? Det kunne jeg godt tænke mig at prøve

ellinor
22-06-2013, 17:59
*141* hej flotte sæber du har lavet
håber du kan hjælpe mig det sæbe jeg fik laver blev så klisteret og ulækker det jeg brugte var en sæbeblok og farve fra urtegården
hvad kan jeg ha gjort galt (x)
mvh ellinor
(H)(H)(H)

BenteM
22-06-2013, 20:13
Så ville jeg lige printe Uglemors sæbeopskrift ud. Det kunne bare ikke lade sig gøre. Jeg må prøve igen senere. Dejligt at den er kommet i Download. ((O))

Ellinor, jeg har ikke prøvet smelt-og hæld op- sæbe, men tænker, at det måske kan have noget at gøre med, at der kan være en del glycerin i grundsæben, du har købt og da glycerin jo binder fugtighed, handler det måske om, at den færdige sæbe bare skal tørre noget længere, men det er bare et gæt. Man kan tørre en klistret sæbe lidt af engang imellem, mens den tørrer og så vil den som regel ende med at være anvendelig alligevel.
Men måske er der andre, som har et bud??(x)

Taysha, jeg har lavet lidt cremer (efterhånden længe siden) og jeg ved ikke en vældig masse om det, men har en del opskrifter liggende, så jeg vil gerne prøve, om jeg kan være til hjælp. Urtegården har også en masse gode cremeopskrifter, ved jeg.(H)
Kan anbefale en dejlig og ikke alt for dyr cremeopskrift fra Urtegården, som jeg selv har brugt at lave:
http://www.urtegaarden.dk/opskrifter/morgenfruecreme.aspx

BenteM
24-06-2013, 11:52
Denne udgave af morgenfruecreme er en lettere lotion-udgave, som jeg også har lavet nogle gange og jeg indbilder mig, at det er min egen opskrift, så derfor vover jeg at skrive den herinde. Den er dejlig, synes jeg, fordi den er let optagelig på huden og samtidig fed nok til at være skøn for en lidt tør hud. Kan sagtens bruges i ansigtet, men er også rigtig god som håndlotion.
Alle ingredienser kan købes hos Urtegården og min prisudregning (i 2009 - priser) var på ca 15 kr pr 50ml færdig lotion.


Morgenfrue-cremelotion (Nok til 6 krukker a 50g)

Fedtfasen:

18g Vegetal
56g mandelolie
2-3g E-vitamin

Vandfasen:

280 ml Demineraliseret vand eller rosenvand
2 ml Paraben (udgaven uden de farlige parabener sælges hos Urtegården)
10 ml glycerin

Slutfasen = når rørt og afkølet:

10 ml morgenfrue-ekstrakt
5 ml æterisk sandeltræ
20 dråber rosenolie (ikke æterisk, for det er ekstremt dyrt, men en efterligning)

Gør sådan:
Skold gryder og redskaber
Afvej vandfase og fedtfase i hver sin gryde
Opvarm de 2 faser til 75 grader - og ikke mere - under omrøring og tag gryderne af varmen. Mål temperaturen i midten af væsken, OBS - fedtfasen bliver meget hurtig varm
Hæld herefter fedtfasen forsigtigt i vandfasen i en tynd stråle under middelhurtig omrøring. Omrøring, ikke piskning, for ellers kommer man let til at piske luft i lotionen Rør til temperaturen er 60 grader
Afkøles så til 40 grader uden omrøring og rør herefter let, og afkøl til stuetemperatur
Tilsæt slutfasen (duft og evt andre gode sager ifølge opskrift) og rør til det hele er blandet godt sammen
Hæld din cremelotion på krukker

Rigtig god fornøjelse
__________________

hundeuld
24-06-2013, 17:33
Tusinde TAK skal du have fordi du tænkte på os *131* vi får den over i en rokke PDF.

BenteM
24-06-2013, 21:16
Tak Hundeuld (qwe jeg bliver bare glad, hvis nogen kan få glæde af den(z)

hundeuld
29-06-2013, 20:23
Så har missemor fået lavet opskriften og den ligger i down load(qwe

hundeuld
16-09-2013, 12:31
Nogen der skal lave sæber til julegaver *120*

hundeuld
19-04-2015, 09:17
Her ligger nogle dejlige opskrifter på sæbe og creme.