PDA

Se fuld version : Hvad er dette ???? Et julemysterie ??


Rysse
22-12-2008, 12:21
Jeg har fundet dette på et loppemarked i en blandet pose jeg købte. De andre ting var til håndarbejde. Kan dette også være til en slags håndarbejde ? Eller er det "bare" en form for talje ?

På hver af "pindene sidder der 3 hjul i 3 forskellige størrelser. Øverst er der et hul, som om de har hængt. Der til er der de to stykker buet træ. Jeg kan ikke se at de kan sættes på nogle steder, men er sikker på at de høre sammen med det andet.

I samme pose lå også disse snore/løkker. Hører de sammen med det andet eller har de en helt anden anvendelse ?

Håber på at der er nogen, der kan hjælpe med julemysteriet.

hundeuld
22-12-2008, 12:34
Nej hvor spændende håber der er nogen der kan fortælle om det..

Hvor er du god til at finde ting Rysse *243*

lis ai
22-12-2008, 13:39
Meget spændende Rysse.
Jeg ved ikke hvor hjulene hører til; Men de buede stykker træ og snorerne (søller hedder de vist) har jeg da set på en skaftevæv min svigermor engang havde, Så mon ikke der sidder en væver der ude, der ved noget mere.*220*

Strikkelene
22-12-2008, 14:00
Ja, snorene er søller til en væv. Så det andet må også være et eller andet til en væv.

Rysse
22-12-2008, 14:45
OK, så blev jeg så meget klogere. Det bliver spændende at høre hvad og hvordan de brune "pinde" er blevet brugt. Jeg tror de er af ældre dato, da de ser brugte og ormeædt ud. (uæa

Inga
22-12-2008, 14:49
Det er søller til væve. og noget til en væv
mvh. Inga

Strikke Marie
22-12-2008, 16:26
De hvide tråde er søller til en væv. Det andet er dele til en svingelvæv. en type væv, der var meget brugt førhen. Mange har sådan en væv i brug stadig væk. Der mangler mange dele.
Strikke Marie*220*

Rysse
22-12-2008, 22:28
Tak for hjælpen. Jeg har førsøgt at finde et billede af en svingelvæv på nettet, men det kunne jeg ikke. Prøvede at google det og her kom der kun 1 hit frem. Er der nogen som har kendskab til hvordan sådan en ser ud. *223*

hundeuld
22-12-2008, 22:46
Ja det må vi have fundet ud af, for nu er jeg godt nok nysgerrig *229*

Har været igenem Håndarbejdsbog fra Berlingske fra 1950 der stod ikke noget om det i bind 3

Strikke Marie
23-12-2008, 07:59
Ja, jeg leder lige noget mere op.
Mener ellers, jeg har set nogle rokkere væve på sådan en????
Strikke Marie*236*

hundeuld
04-01-2009, 16:07
Fandt du noget strikke Marie ?

Rysse
04-01-2009, 17:52
Jeg har fundet et billede af en trissevæv. Jeg kan se søllerne (i midten af billedet) og de to buede pinde (for oven til højre). Men kan ikke se hvor pindene med hjulene sidder.

http://www.fynsvaevekreds.dk/images/Mappe2-filer/image028.jpg

ElisabethW
04-01-2009, 19:17
Nej, det kan man nemlig ikke se på billedet, Rysse, for der væves kun med fire skafter. Man bruger "hjulene", når man skal væve med flere skafter end fire. Skafterne hænger i de "bøjler", som man ser på billedet. Lidt svært at forklare. Jeg tjekker mine bøger og ser om jeg kan finde et billede.
Vender tilbage senere!

Rysse, hvis de ikke er alt for medtagne, vil jeg meget gerne aftage dem, for jeg har en trissevæv med flere skafter til, men mangler disse "hjul".

(H)Mange hilsner ElisabethW

Rysse
04-01-2009, 19:38
Nej, det kan man nemlig ikke se på billedet, Rysse, for der væves kun med fire skafter. Man bruger "hjulene", når man skal væve med flere skafter end fire. Skafterne hænger i de "bøjler", som man ser på billedet. Lidt svært at forklare. Jeg tjekker mine bøger og ser om jeg kan finde et billede.
Vender tilbage senere!

Rysse, hvis de ikke er alt for medtagne, vil jeg meget gerne aftage dem, for jeg har en trissevæv med flere skafter til, men mangler disse "hjul".

(H)Mange hilsner ElisabethW


Beklager, men de er afsat til anden side. Hvis jeg finder flere skal jeg nok tænke på dig.