Se fuld version : Strikkeringe: Dobbeltgarn
betteklaus
24-01-2010, 17:33
Nu er jeg ikke begyndt endnu, er lige blevet færdig med halsedissen.
Næste projekt skal være en hue fra "Strik uden pinde" af Jette Hilger, side 31.
Den skal strikkes med dobbelt garn, og man får så, som billedet viser, en hue i to farver.
Ydersiden er blå, indersiden er grå.
Men jeg kan ikke fatte, at man ikke bare får en meleret hue?
Strikkelene
24-01-2010, 20:26
Det kan jeg ikke svare dig på, Betteklaus. Når jeg bruger flere farver samtidig, så bliver huen meleret. Det andet ved jeg ikke, hvordan man gør.
Jeg skal selv til at strikke en sort varmestuehue om lidt.
Kastanje
24-01-2010, 20:38
Haster til med svar.... Det er ikke en hue af dobbelt garn, men en dobbelt-hue - altså en to-i-en-hue. Først strikker du et stykke i den ene farve, bagefter strikker du videre i den næste farve. Der lukkes af og begge ender sys sammen, så du får et lukket rør. Herefter skubber du den ene ende sådan ligesom hen imod/ind i den anden ende så det bliver til en hue med hver sin farve henholdsvis udenpå og indeni.
Det lyder indviklet på skrift, men er altså vildt simpelt, når du står med det i hænderne. Sig til hvis du slet ikke fatter en meter af det, jeg har skrevet, så prøver jeg igen*131* Da jeg så opskriften første gang, skulle jeg også lige have hjernen lidt op i gear, for lige at kunne se det for mit indre blik. Det er simpelthen opskriften der er skrevet smadder rodet pga det pynt der bliver brugt på huen og som skal sættes på inden den sys sammen.
betteklaus
25-01-2010, 09:26
Tusind tak, Kastanje. Jeg har forstået det hele. Så ved jeg ikke rigtig, om det er noget. En hue strikket i tykkelse af ialt 4tråde. Den må være tyk.
Oprindelig var tanken, at huen skulle være til min mand. Så ville jeg bare rynke den sammen for oven. Den er lavet i e-masker. Men i mit hoved vil det blive utroligt tykt at sy sammen?
Heddimor
25-01-2010, 14:13
Glæder mig til at se din færdige hue..flittige betteklaus *141*
Strikkelene
25-01-2010, 14:59
Det lyder næsten, som når jeg engang imellem laver en tyk, bred, dobbeltkant forneden på en hue bare med én farve (eller flere så den bliver meleret) og så bukker den nederste ende op og sætter på pindene igen og strikker sammen med de masker, der i forvejen sidder på pindene. Men det øverste af huen laver jeg ikke dobbelt. Det er kun stykket ved ørerne (for at varme ørerne lidt ekstra), jeg laver dobbelt.
betteklaus
25-01-2010, 17:06
Det blir vist et større arbejde. Vi får se, - jeg har købt garnet og skal til at slå op.
Og til den med "flittige betteklaus", jeg hedder Lise, så det kan være det passer i dette tilfælde.
Strikkelene
25-01-2010, 18:16
Jamen så er du jo "Flittiglise"!
Heddimor
25-01-2010, 19:50
Det blir vist et større arbejde. Vi får se, - jeg har købt garnet og skal til at slå op.
Og til den med "flittige betteklaus", jeg hedder Lise, så det kan være det passer i dette tilfælde.
He he.. det passer i dir tilfælde FlittigLise*211*
Måske skal det fremover være dit nye bruger navn (H)
betteklaus
07-02-2010, 19:25
Så blev jeg færdig med huen. Er strikket som et rør i 2 farver, syet sammen for enderne. Derved bliver huen firkantet.
Så vendes den ene farve inderst, og der laves et ombuk på huen.
Den er lavet på ring 24cm/ 36p. Og af garn med strikkefastheden 70m på 10cm.
Desværre har jeg ikke mulighed for at lægge et foto ind.
Kastanje
07-02-2010, 19:37
Ej hvor er du hurtig!
Sidder huen godt på hovedet? Jeg har nemlig også haft kig på den hue...
betteklaus
07-02-2010, 19:50
Det gør den.
Men jeg var i tvivl om hvor mange omgange jeg skulle have før jeg skiftede farve (kommer jo an på garntykkelse). Så jeg fik skiftet lidt for tidligt. Så strikkede jeg det længere med farve 2. Det betød, at jeg måtte acceptere den oprindelige inderfarve, som yderfarve. Og det kunne jeg godt acceptere.
Det er rigtig varm hue, af 100%uld.
Strikkelene
07-02-2010, 20:01
Jeg kan ikke lige se det for mig. Strikker du halvdelen af røret i én farve og den anden halvdel i en anden farve? Eller hvordan? Eller er det 2 rør i hver sin farve, som du syr sammen til sidst?
Jeg kan bare ikke forstå det, fordi den bog, jeg har, som hedder: "Strik uden pinde" handler om knagerækkestrik.
betteklaus
07-02-2010, 21:11
Huen er strikket i eet. Du forlænger bare farve1 med farve2.
Og så kan du også se, at det sorte stykke er længst.
Kom i tanker om mit spejlreflekskamere. Håber det går godt. Det tog tid....
Strikkelene
07-02-2010, 21:39
Det er en smart ide, Betteklaus!
Jeg citerer lige mig selv:
Strikker du halvdelen af røret i én farve og den anden halvdel i en anden farve?
Så var det jo det, jeg skev i den sætning. Og så syr du bare de åbne ender sammen hver for sig bagefter og putter den ene farve ind i den anden. Det er smart.
Kastanje
07-02-2010, 22:09
Den blev rigtig fin((O))
Strikkelene
08-02-2010, 14:41
Jeg citerer lige migselv:
Jeg kan bare ikke forstå det, fordi den bog, jeg har, som hedder: "Strik uden pinde" handler om knagerækkestrik
Nej! Den jeg tænkte på hedder: "Strik på knagerækken" om knagerækkestrik og jeg ved ikke, om det og strikkeringe strik er i familie med hinanden. Men det på ringene bliver tættere end det på knagerække.
Nu forsøger jeg mig med en sok på min pink/lyserøde ring (13 cm). Jeg er ved at strikke skaftet med dobbelstrik (med en lille ribkant for oven). Når jeg skal strikke hæl og fod vil jeg skifte garn til noget tykt/groft garn. Så er det nok mere slidstærkt. Det er min først sok og hvis den bliver god nok, så laver jeg én til. Så kan de nok bruges til varmestuesokker. Jeg er ikke god til at strikke sokker på pinde. Dette er første forsøg med sokker på ringe.
4 cm dobbeltstrikket skaft mere og jeg skal til at prøve at strikke hæl (for første gang). Det skaft er tykt og varmt. Men der skal vist et stort underben til at holde den sok oppe. Måske skal jeg sætte en snor i foroven, så man kan binde sokken fast om benet.
betteklaus
14-03-2010, 11:44
Jeg selv bruger en tråd til markering på strikkeringen. Den bliver ofte væk.
Hvad bruger I andre?
Heddimor
14-03-2010, 13:32
Hej betteclaus
Bruger disse markøer til strikkeringene.. de viste 10 stk er i din pakke, jeg sender i morgen.
Jeg har selv lavet dem, håber du kan lide dem
Strikkelene
14-03-2010, 13:53
Hvad skal man markere på en strikkering? Jeg har endnu aldrig markeret noget.
Heddimor
14-03-2010, 14:00
F.eks når du skal lave sokker ...hæl og tå (halvdelen af strikkeringens pinde) har du 24 pinde sætter du markør på du pind 1 og pind 12 f.eks
Strikkelene
14-03-2010, 14:04
Jeg er slet ikke nået til at lave hæl/tå endnu. Men tåenden af en sok må da kunne laves på samme måde, som når man strikker en hue. Man trækker garnet gennem alle maskerne og strammer til.
betteklaus
14-03-2010, 14:09
Hvad skal man markere på en strikkering? Jeg har endnu aldrig markeret noget.
F.eks. er jeg i gang med et halstørklæde i skrå strikning. Jeg bruger en ring med 41 pinde. Strikker frem og tilbage. Og tager 1m. ind i beg. og 1m. ud i slutningen.
Heddimor: Mange tak fordi du sender maskemarkører med. Jeg vil tro de ligger rigtig godt på strikningen. De ser ud til at have lidt tyngde.
Strikkelene
14-03-2010, 14:17
Det lyder spændende, BetteKlaus.
betteklaus
16-03-2010, 13:05
Så er jeg færdig med et skråt-strikket halstørklæde. Strikket på strikkeringen med 41p. Der strikkes frem og tilbage med e-masker. Dobbelt strømpegarn. Det giver en løs strikning.
Strikkelene
16-03-2010, 13:31
Det er meget søde, Betteklaus!
Hvad gør du ved de 2 yderste masker i hver side? Strikker du dem på hver omgang eller kun på hver anden omgang. Når jeg strikker dem på hver omgang, så får jeg en knude kant. Mon man kan lave en lænkekant?
Heddimor
16-03-2010, 13:32
*213*hold da fast.. det er smukt!.. ka ikke se noget løst der, hatten
af for dig (H)
betteklaus
16-03-2010, 13:59
Det er meget søde, Betteklaus!
Hvad gør du ved de 2 yderste masker i hver side? Strikker du dem på hver omgang eller kun på hver anden omgang. Når jeg strikker dem på hver omgang, så får jeg en knude kant. Mon man kan lave en lænkekant?
Jeg slå 39m. op. Lægger en maskemarkør ved første og sidste maske. I beg. af p. tager jeg 1 ind, ved at lænke den yderstem. over på den næstyderste, så strikker du de to m. sammen. Nu starter du så på rækken, ved at lave e-masker rækken ud, fra højre mod venstre. (husk masken du strikkede sammen skal også strikkes). Når du kommer til den sidste maske du har strikket, fører du garnet om næste pind, hvorefter du kører tilbage med e-masker, fra venstre mod højre. Sådan fortsætter man.
Det er strømpegarnet der giver striberne.
mrslangholz
16-03-2010, 15:18
Hold da op det er et flot halstørklæde du har fået lavet (39)
Kastanje
16-03-2010, 16:18
Er du vild, hvor er det flot!
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.