PDA

Se fuld version : syning hjælp ønskes



tove o
11-01-2010, 09:28
Jeg er ikke nogen ørn ved en symaskine, men troede dog jeg kunne sy en lige søm.
Har lavet 2 duge i velour stof og ville så lige sy en søm rund om så de ikke "ruller". Men når jeg skal sy den side der ikke er elastisk kan jeg ikke få det til at blive jævnt. Det bliver nærmest som bølger. Hvad gør jeg forkert?
Håber på et godt råd.

Inger1
11-01-2010, 10:10
Du er vel ikke kommet til at trække for meget i stoffet mens du syer for så kommer det til at bølge. Er det muligt at hæve trykfoden så den ikke trykker for meget?.

Inger

dansbo
11-01-2010, 10:29
Ingers råd er lige mine ord. Og så husk at indstil maskinen til at sy elastisk stof ((O)) Sæt evt. godt med knappenåle i langs kanten, så du har noget til at holde kanten hvor den skal være.

annedav
11-01-2010, 11:16
Brug symaskinenåle beregnet til strækstof

hilsen annedav

tove o
11-01-2010, 13:40
Hej alle I søde sypiger.
Tak for jeres gode råd.
Nu er den ene dug så syet. Absolut ikke perfekt, men brugbar.
Som min veninde, der lige har set det færdige resultat siger ."Du er da fri for at folk spørger hvor den er købt". Sådan kan man jo også se på det.
Vi lider begge af det vi kalder :Et symaskine traume fra skoletiden.

jspetersen
11-01-2010, 17:09
Hej!

Min mor syede en del, og hvis hun havde problemer med at sy nogle sømme, lagde hun ofte en kuvert mellem stoffet og trykfoden på den side hvor selve arbejdet ligger (dog sådan at nålen ikke går igennem papiret)

Derved undgik hun at stoffet blev strukket for meget under syningen.

Med venlig hilsen

Jonna

Inger1
11-01-2010, 17:38
Hej alle I søde sypiger.
Tak for jeres gode råd.
Nu er den ene dug så syet. Absolut ikke perfekt, men brugbar.
Som min veninde, der lige har set det færdige resultat siger ."Du er da fri for at folk spørger hvor den er købt". Sådan kan man jo også se på det.
Vi lider begge af det vi kalder :Et symaskine traume fra skoletiden.

Du skal sandelig ikke tro at alt det vi andre laver bliver perfekt altid. Jeg siger bare( nå det er vist en ommer) øvelse gør mester ik.
Jeg kan ikke lige fatte hvorfor du vil have dem opsyet for det har jeg ikke når de ikke er syet så kan man jo heller ikke se hvis de er klippet skæve lige med det samme.*307*Så fat mod.........................og du prøvede(qwe

Inger

Mosterkoster
11-01-2010, 18:17
Jeg vil lige tilføje, at hvad enten man er nybegynder eller garvet, så er nervøs velour noget værre L... at sy i.
Så man skal ikke måle sig på det. (z)

klasus
11-01-2010, 19:21
Jeg er ikke nogen ørn ved en symaskine, men troede dog jeg kunne sy en lige søm.
Har lavet 2 duge i velour stof og ville så lige sy en søm rund om så de ikke "ruller". Men når jeg skal sy den side der ikke er elastisk kan jeg ikke få det til at blive jævnt. Det bliver nærmest som bølger. Hvad gør jeg forkert?
Håber på et godt råd.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det du mener når du skriver "den side der ikke er elastisk" er ægkanten?? Den klipper jeg ALTID fra netop for at få en ensartet syning.

tove o
13-01-2010, 14:10
Så er dug nr to færdig. Lidt bedre end den første.
Det gik lidt nemmere. Måske fordi kanten ikke var så "flosset" af at have været sprættet op flere gange.Kunne jo ikke så godt blive ved at klippe kanten af for hver mislykket søm. Så var jeg nok end med en bordløber i stedet.
Og ja Klasus, det jeg nok så flot kalder den uelastiske side er ægkanten, som jeg klippede af denne gang.

Raquel
19-09-2010, 22:05
På nogle symaskiner er der stræksømme.
Jeg har flere gange været nødt til at bruge dem til nervøst velour, som jeg ellers længe har undgået som pesten, netop fordi det er 'nervøst' - eller hysterisk velour, som jeg er begyndt at kalde det :)

Som andre også har påpeget, så må trykfoden ikke være for stram heller, da stoffet er så levende, som det er :)

/Raquel