PDA

Se fuld version : Hakke rundt



vtj
21-06-2009, 15:00
Jeg er ved at prøve at hakke rundt min hakkerundpind, så kunne jeg godt ønske mig at tråden på rundpinden var lidt mere blød i det

32705

Strikkelene
21-06-2009, 15:52
En hakkerundpind!! Til tunesisk hækling!! Hvor har du fundet sådan én?? Jeg har aldrig set sådan én før!! Vidste ikke, at de fandtes. Dem jeg har er kun lange (som lange strikkepinde). Jeg vidste slet ikke, at man kan hakke rundt. Det er nyt for mig.

vtj
21-06-2009, 16:11
den har jeg købt hos Hostrik

Strikkelene
21-06-2009, 16:41
ØV!! Nu havde jeg lige skrevet en hel smørre og så kom jeg til at trykke på en forkert tast og så forsvandt det hele. Nu må jeg starte forfra.

Sådan en hakkerundpind må jeg også have!! Det ser ud som om der er en krog (hæklenål) i hver ende. Så kan den også bruges til strikkehækling.

Jeg har pakket både mine hakkepinde, strikkehæklepinde, nogle strikkepinde, hæklenåle og mine strikkering ned, da jeg rejser ned til min mor i morgen. Jeg hørte lige en i radioen, der efterlyser ting, man kan lave når vejret ikke er så godt om sommeren. Håndarbejde!! Jeg kan bruge mange timer på det. Der skal nok bliver lavet varmestuestrik (det kan også medbringes til stranden).

Jeg skal vist have Jane i Hostrik til at sende sådan en hakkerundpind til min mors adresse. Men jeg må vist finde noget tyndt garn ellers bliver det hakkede for hårdt/stift.

Det er forresten nogle søde sokker, du har hakket og vist os i den anden tråd! Jeg prøvede også engang for sjov at hakke en sok, men opgav, da hælen drillede mig. Jeg lavede den næsten trekantet og ville samle masker op ligesom på strikkede sokker. Men den er forlængst pillet op igen.

Tak, VTJ, fordi du gav mig det tip!!

vtj
21-06-2009, 17:00
Det jeg hakker rundt, er til en hue. Jeg bruger strikkeopskrifter til at hakke efter.

Det man hakker bliver lige så fast i det, som når man hækler det, det har desværre ikke den elastisitet som strik har. Men jeg synes, at det er nogen smadder flotte masker man kan lave.

Strikkelene
21-06-2009, 17:14
Jeg er lige ved at tro, at jeg vil lave lidt om på den domino barnehue, jeg er ved at strikke. Jeg vil prøve at hakke en kant og bindesnor til den (og hakke snoren fast med det samme). I opskriften skal snoren og kanten strikkes.

Jeg har faktisk en ufærdig sweater liggende, hvor jeg har blandet glatstrik, retstrik med tunesisk hækling (hakning) og strikkehækling. Og kanter forneden er først strikket på en strikkelise, så de er runde. Men det er et spørgsmål om, hvornår jeg bliver færdig med den.

vtj
21-06-2009, 17:19
Jamen det er da bare at komme igang med den igen.

Strikkelene
21-06-2009, 17:31
Jeg har bare en fornemmelse af, at den bliver alt for stor til mig. Men jeg kunne jo give den væk til varmestuestrik, da den er af 100% uld.

vtj
21-06-2009, 17:40
hvis du ikke vil pille den op, så var det da en god ide.

Strikkelene
21-06-2009, 17:44
Nej!! Den skal ihvertfald ikke pilles op! Det var bare en ide, jeg fik engang, om at blande de forskellige teknikker. Men hvis den skal gå til varmestuestrik, så må jeg nok hellere lave ærmerne lidt længere, da mine egne arme er korte. Det bliver først efter sommerferien, at jeg fortsætter med den.

dansbo
21-06-2009, 18:30
Jeg er ved at prøve at hakke rundt min hakkerundpind, så kunne jeg godt ønske mig at tråden på rundpinden var lidt mere blød i det

32705

Hvordan "hakker" man? *141*

vtj
21-06-2009, 19:06
Jaaaa, hvordan hakker man, lige om lidt sker der noget så bliv her på kanalen((O))

hundeuld
21-06-2009, 19:20
Om ca 8 dage udkommer der noget nyt man kan købe via rokken.dk.

Vi har fået vores egen designer ((O))med hakning og er gået i samarbejde med et firma, så der kommer et kits...

Det er faktisk ret vildt da der ikke er så meget om hakning på dansk, men vaaa på rokken.dk sker det umulige ((O))

Strikkelene
21-06-2009, 19:32
Jaaaaaaaaaaaaaaaaa! Hundeuld! Det er bare en rigtig god ide! Så vil jeg tage mig sammen og hakke noget mere + selvfølgelig også strikkehækle (som jeg også kan bruge den nye hakkerundpind til, da der er en "hæklenål" i hver ende af den). Det er også ved at være noget siden, at jeg sidst strikkehæklede. Det sidste var det halstørklæde, jeg sendte til Galleri og som en eller anden hjemløs eller kriseramt nok har fået.

Jeg har bestilt hakkerundpinden hos Ho strik.

Det er faktisk ikke så svært, Dansbo! VTJ og jeg skal nok lære dig det, hvis du har lyst at prøve! Det er faktisk nærmest en mellemting mellem hækling og strikning.

vtj
21-06-2009, 19:57
ja jo flere der vil lære at hakke jo bedre bliver det

dansbo
21-06-2009, 20:12
spændende, spændende...glæder mig til at lære det.

Nattrolden
21-06-2009, 20:28
den springer jeg helt klart med på også da. jeg bliver da nød til at prøve det af.
kan man enlig bruge en ganske alm hæklenål til at øve med eller ?????

ai hvor er jeg nysgeri.

strikkelene hvordan hæklestrikker man????

ai hvor er jeg godt nok nysgeri (R)

vtj
21-06-2009, 20:37
ja, man kan sagtens prøve med en almindelig hæklenål, det gjorde jeg også inde jeg købte en hakkenål. Slå luftmasker op og træk garnet igennem løkken og lad masken blive siddende på nålen.

herinde er der en video som viser de enkelte masker, jeg har gemt dem på min egen maskine.
http://www.nexstitch.com/v_twtss.html

Strikkelene
21-06-2009, 23:48
Ja, man begynder med en række luftmasker og så samler man maskerne op, så de sidder lige som på en strikkepind (og det gælder også i strikkehækling, som nok er i familie med hakning). Så hækler man tilbage gennem maskerne (i strikkehækling vender man pinden om så man bruger den anden krog/hæklenål på den anden side og man bruger 2 tråde garn ad gangen - en i hver side af arbejdet). I hakning/tunesisk hækling bruger man kun 1 tråd, som man samler op (frem) og hækler (tilbage med). Ellers er det samme i strikkehækling - opsamling, vend, aflukning og opsamling, vend, osv..

vtj
24-06-2009, 17:33
Så er jeg færdig med den først rundhakket hue. Jeg ved godt den ruller i kanten, men det gør den ikke når man har den på, så mon ikke de retter sig ud efterhånden som de bliver brugt

32812

Strikkelene
25-06-2009, 00:56
Det er en meget sød hue, VTJ! Den må jeg se at få lært mig at hakke, når jeg har fået hakkerundpinden fra Ho strik.

jannie
25-06-2009, 08:02
nej jeg har først nu set at man kan få en hakkerundpind Sådan en må jeg have *120*Flot hue du har hakket

janevjohansen
25-06-2009, 08:08
hvor ser det spændende ud med sådan en hakkerundpind - jeg lærte for mange år siden at hakke i Holland men har aldrig set den som rund. Tak for god ide.

Strikkelene
03-07-2009, 21:50
Jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa! Så fik jeg også min rundpind!
Tak, Jane (Hostrik)!! Du får pengene, næste gang jeg kan komme i banken.

vtj
04-07-2009, 07:28
på det norske håndarbejdsforum har Sirenen2000 fundet dette link som viser hvordan man hakker rundt med en lille hakkenål - mange tak for det

http://www.clover.co.jp/movie/afuganbari.html

Strikkelene
04-07-2009, 13:27
Ja, tak! Jeg forsøger med det og den lille hakkepind af ben med en krog i hver ende, jeg har. Men jeg kommer til at vende arbejdet. Og så bliver det jo strikkehækling istedet for.

Jeg starter med at slå en masse luftmasker op og samle dem i en ring. Og så samle masker op. Men så er det, at jeg kommer til at vende det, for at hækle tilbage og så ender det med at blive til strikkehækling istedet for. I hakning må man jo kun arbejde på forsiden af arbejdet.

Jeg prøver jo på at efterligne det, som Sirenen2000 har lavet på den norske side her:

http://www.norge123.no/Grupper/Forum/Forum.aspx?303035375A334A316348426C615751394E795A3 06233427059326C6B505449314E7A4D7A4A6E42685A3255394 D513D3D2D4B6379506D3434707438453D

Det japanske får jeg intet ud af, da min internet forbindelse er så langsom, at jeg kun når til det første, hvor de viser et par håndledsvarmere. Jeg kan jo sidde i flere timer og vente, hvis jeg skal se hele videoen igennem.

Nu forsøger jeg igen! Men ellers kommer jeg jo nok til at hækle tilbage fra højre mod venstre istedet for fra venstre mod højre, da man skal have en tråd i hver side af hakkenålen. Jeg er nødt til at vende det. Så det ender med at blive strikkehækling istedet for.

Det ser slet ikke så tosset ud alligevel! Det er jo ikke helt strikkehækling, da jeg kun samler masker op med den ene krog og kun hækler tilbage med den anden krog. Hvis det er så let at rundhakke, så tror jeg, at jeg har fat i den rigtige teknik allerede.

Fat mod venner! Det er slet ikke så svært!

vtj
04-07-2009, 14:13
jeg skal prøve om jeg kan forklare det jeg har nemlig set videoen.
Det er rigtig nok med at samle det til en ring, hun sætter et mærke der hvor samlingen er.
Så hakker hun 8 masker fra mærket med den farve du har slået luftmasker op, tager ny tråd hakker 5 masker op, så er der 3 masker tilbage, vender igen og tager den anden tråd og fortsætter. Prøv lige det jeg kikker herind om et par timer eller før

Strikkelene
04-07-2009, 14:38
Jeg tror nu, at det er helt rigtigt, det jeg gør! Men jeg samler alle maskerne op med den samme farve og hækler tilbage med den anden farve, så prøven bliver stribet. Når min prøve er blevet lidt større, så tager jeg et billed af den. Det er kun alm. bomuldsgarn og 30 masker, jeg bruger. Det ligner meget godt de 3 billeder i det norske link.

Strikkelene
04-07-2009, 15:16
Nu har jeg rundhakket 4 omgange.

Farverne snyder, fordi den er klokkeblomst blålilla og pink.

vtj
04-07-2009, 15:28
flot hvad skal det blive til pulsvarmer eller hva'

Strikkelene
04-07-2009, 15:34
Nej! Det er kun en prøve. Men måske bruger jeg garnet til noget andet varmestuestrik/hakning senere.

Strikkelene
06-07-2009, 14:15
Nu er jeg begyndt med noget andet garn (varmestuegarn) at lave en håndledsvarmer. Jeg er foreløbig ved "ribkanten" som jeg strikkehækler (det ligner lidt ribstrikning). Så hækler jeg den sammen til en ring og samler masker op til rundhaknning bagefter. Det skal nok blive godt.

Strikkelene
12-07-2009, 14:09
Hvordan går det? Er der andre end VTJ og jeg, der sidder og hakker i det i øjeblikket?

Jeg købte et stort, blåt nøgle BUMBO akrylgarn (150 g og løbelængde 525 m) og er nu ved at hakke en hue af det. Jeg bruger både enden udefra og indefra, da jeg jo skal have to ender garn til rundhakning på min nye hakkerundpind. Jeg har talt maskerne og jeg har 83 på. Nu vil jeg prøve mig lidt frem og finde ud af, hvornår jeg skal starte med at tage ind. Jeg samler bare op gennem 2 masker. Mon ikke jeg skal tage ind 4, 5, eller 6 gange på de omgange, hvor jeg vil tage ind? Jeg finder nok ud af det. Ellers kan jeg jo bare pille lidt op indtil jeg finder ud af det. Jeg fik ikke startet med en ring, men den lavede jeg, da jeg fortsatte fra 1. omgang over i 2. omgang og det ses næsten ikke.

vtj
12-07-2009, 14:18
Jeg bruger en almindelig huestrikkeopskrift.

Hvis der er flere som hakker i det som kom ud af busken og lad os dele hinandens ideer, fejl.

Jeg har så mange ideer til forskellige hakketing, at jeg næste ikke har tid til at gå på arbejdet.

Strikkelene
12-07-2009, 14:23
Jeg er også god til at få mange sjove håndarbejdsideer, som jeg lige skal afprøve.

Jeg slog bare nogle luftmasker op, så det kom til at passe rundt om mit eget hoved + ca. ½ cm mere. Så den bliver nok nærmest lavet efter mit eget hoved (både bogstaveligt og ment sådan, at jeg selv finder på noget undervejs).

Måske laver jeg en strikkehæklet "ribkant" på forneden til sidst.

Strikkelene
14-07-2009, 20:45
Jeg hakker nok lidt stramt, fordi det, jeg indtil nu har laver (ca. 4 cm) sidder lidt stramt om mit hoved. Men der er nok en eller anden, der kan bruge huen, når den engang er færdig.

vtj
14-07-2009, 21:01
så skal du nok slå nogen flere masker op, man skal huske at hakning ikke kan give sig som strik kan.

Men lav den endelig færdig der skal no være en lille pige derude der kan passe det.

Strikkelene
15-07-2009, 21:48
Det gør jeg også! Denne her bliver ikke pillet op.
Næste gang slår jeg flere masker op.

vtj
15-07-2009, 22:20
det er jo fordelen ved at lave til forskellige hoveder der er altid en der kan passe det man laver. Nogen vil gerne have store huer, andre vil gerne at de sidder stramt sådan er vi heldigvis forskellige.

Strikkelene
20-07-2009, 13:22
Nu er jeg begyndt med noget andet garn (varmestuegarn) at lave en håndledsvarmer. Jeg er foreløbig ved "ribkanten" som jeg strikkehækler (det ligner lidt ribstrikning). Så hækler jeg den sammen til en ring og samler masker op til rundhaknning bagefter. Det skal nok blive godt.

Jeg er ikke nået så langt endnu, da jeg hele tiden synes, at jeg finder fejl, der skal rettes. Det er noget med 3-4 omgange: "Hov! Der er en fejl! 2 omgange tilbage og rette den!". Men jeg har ombestemt mig. Den ender nok med at blive en vante og så skal jeg jo lave en til.

Jeg gør lige som, hvis jeg vil strikke en vante - tager flere masker ud før tommelfingerhullet. Så må jeg jo se, om det kan lade sig gøre at hakke rundt stadigvæk, når jeg springer maskerne til tommelfingeren over. Den vil jeg hakke på til sidst evt. med den lille hakkepind.

Mon ikke det er rigtigt at gøre sådan?

vtj
20-07-2009, 16:06
det er med hakning som det er med hækling man kan ikke lige lade en maske falde og så på den måde rette en fejl. Der er kun en vej og den kan så gu være lang og træls.

Din måde at lave tommelfingerhullet lyder meget rigtig, brug eventuelt en hæklenål til at hakke hullet med, den er nemmere at styre end en lang hakkepind

Strikkelene
20-07-2009, 21:41
Ja! Det har jeg fundet ud af. Hvis jeg trækker det garn, jeg hækler med rundt, så bliver de opsamlede masker tilbage og ligner retstrikning. Så det er med hele tiden at sørge for, at bremse de "løbende" masker.

Jeg vil bruge den korte hakkenål fra min farmor, når jeg laver tommelfingeren. Det bliver måske lavet lidt strammere, men det er jo kun en tommelfinger.

annie
25-07-2009, 13:43
(qwe
Så lige disse fine hakkede ting, som nok kan bruges til varmestueprojekter
http://www.trulte.com/hakking.html

Opskrifter var endnu ikke lagt ud på hendes blog, men måske kan man skrive efter dem.

Jeg har stadig til gode at lære kunsten at hakke, men det ser spændende ud.

Hilsen Annie

Strikkelene
25-07-2009, 14:04
Tak skal du have, Annie!
Jeg har gemt linket.

Den vante, jeg er ved at hakke, ligner meget godt den pulsvarmer på forsiden. Jeg bruger bare rød og lilla.

Den blå hue er nu 5 cm og jeg tænker på, om jeg mon ikke snart skal til at tage ind. Det varer nok ikke så længe, inden jeg gør det. Men jeg har på mystisk vis fået viklet garnet om håndarbejdet. Så det ender nok med, at jeg klipper garnet over og redder trådene ud.

Strikkelene
28-07-2009, 18:47
Nu har jeg sprunget de 16 masker til tommelfingeren over og er fortsat rundt (jeg tog også et par masker ud på ikke-tommelfinger delen). Nu er jeg spændt på, hvordan vanten bliver.

Jeg tager et billed senere!

Strikkelene
28-07-2009, 20:53
Dette er så langt, som jeg foreløbig er kommet. Det er den første vante. Jeg håber, at jeg har garn nok til vante nr. 2. De skulle jo gerne være så ens som de kan blive. Det er venstre vante.

Jeg tog et billed både af over- og undersiden af vanten.

vtj
28-07-2009, 21:13
det ser godt ud(39)
hvis jeg ikke er sikker på om der er garn nok, laver jeg to nøgler som vejer lige meget og så hakker jeg først lidt på den ene og så lidt på den anden vante

Strikkelene
29-07-2009, 00:33
Det kan jeg ikke gøre, da jeg ikke er begyndt på den anden vante endnu. Men jeg kunne selvfølgelig finde en 3. farve og så hakke det sidste ensfarvet. Bare et eksempel.

Jeg har 2 røde nuancer (den ene lidt tyndere end den anden) og dem kunne jeg godt bruge til toppen af vanten/tommelfingeren. Så kan jeg starte på vante nr. 2 med resten af det røde og lilla garn. Det er nok slet ikke så dumt!

Jeg laver et ekstra lille nøgle af det røde garn, jeg har brugt indtil nu (som reserve, hvis det andet slipper op for tidligt). De 2 nuancer er så tæt på hinanden, at man ikke vil kunne se forskel.

Strikkelene
11-08-2009, 17:23
Jeg er godt igang med vante nr. 2 nu. Jeg skal snart til at tage ud til tommelfingeren og lidt til resten af hånden, så den bedre kan være der. Vante nr. 1 er op over lillefingeren nu og jeg tager flittigt ind i lillefingersiden. Så må vi se, om jeg også skal tage ind i den anden side. Man skal jo også kunne bevæge fingrene inde i vanten. Jeg har engang strikket er par vanter, der var så stramme, at jeg ikke kunne bevæge mine fingre inde i vanterne.

Strikkelene
25-08-2009, 13:24
VTJ! Jeg har lige set dine hakkede ting, som du har lagt ind i varmestuestrik-tråden. Mine hakkede vanter kommer til at ligne dine blåstribede vanter. Jeg er over lillefingeren på venstre vante og jeg tager ind nøjagtigt, som du har gjort. Hvad gør du til sidst? trækker du garnet gennem de sidste 10 - 15 masker (eller hvor mange jeg har tilbage til den tid)? Bliver der ikke et stort hul foroven på vanten? Jeg har et 16 masker stort hul til tommelfingeren (som jeg først hakker bagefter). Når jeg engang bliver færdig med sættet, så tror jeg at det går hurtigere næste gang.
Jeg har ikke engang et billed at vise dig/jer!

vtj
25-08-2009, 13:32
nej, jeg lukker maskerne af med en kædemaske, så bliver det nemlig tæt.

De første luffer jeg har lavet er der nogen åbninger foroven og det kunne jeg ikke forstå, men så læste jeg lige mønstret engang til.

Strikkelene
25-08-2009, 13:43
Ja! Selvfølgelig! Hvor er du smart! Jeg har jo ingen opskrift at følge. De bliver vist nærmest lavet på øjemål og så måler jeg jo med mine hænder inde i vanterne. Så er det jo nemt nok at se, om jeg får taget for meget eller for lidt ind. Så vil jeg også lukke dem foroven med kædemasker.

Strikkelene
26-08-2009, 16:03
Jeg har lige pillet det stykke op, jeg havde hakket med blåt garn, som skulle blive til en hue. Jeg har slået flere masker op og starter nu forfra. Men jeg er lidt i tvivl om jeg ikke kommer til at vende vrangen udad (men den bliver jo alligevel retten, da vrangen er der, hvor jeg hækler tilbage). Nu er "ringen" meget større end mit hoved, så nu må den blive stor nok. Den bliver til varmestuestrik. Jeg skal nok tælle maskerne bagefter. Nu skal jeg lige have dem op på hakkerundpinden alle sammen. 88 masker helt præcist! Men hvorfor er jeg slem til at dreje luftmaskerne, sådan at det bliver snoet når jeg samler maskerne op til første omgang? Jeg tror nok, at jeg har klaret det pænt denne gang.

Jeg kommer nok også til at lave en pæn kant forneden på huen, fordi min samling af luftmaskekæden til en ring blev noget rodet at se på. Der hænger noget løst garn og dingler. Det, jeg pillede op, var pænere forneden, fordi jeg lavede en omgang frem og tilbage, før jeg samlede det til en ring. Måske skal jeg vænne mig til at gøre det på den måde i fremtiden.

Strikkelene
26-08-2009, 19:49
Jeg kan jo også bare sy kanten om, så det grimme bliver gemt.

Strikkelene
26-08-2009, 22:56
Det er en OMMER!! Jeg har fået snoet det. Men jeg er stædig og skal nok få det til at virke.

vtj
26-08-2009, 22:57
husk nu at tjekke om det er snoet, når du har lavet et par omgange

Strikkelene
26-08-2009, 23:00
Jeg vil lave første omgang frem og tilbage og så samle til en ring når jeg starter på 2. omgang. Så bliver det ikke snoet.

Strikkelene
28-08-2009, 12:47
Nu er jeg begyndt forfra med 81 masker hækle som luftmasker på hæklenål nr. 6. Og den er rigelig stor til mit hoved. Denne gang hækler jeg lige en gang tilbage inden jeg samler det til en ring. Så bliver det ikke snoet.

Strikkelene
28-08-2009, 15:26
Nu går det fint! Ingen snoninger. Men jeg kan kun komme til 80 masker nu. Men det er vist ingen ulykke, hvis der mangler en enkelt maske. Huen bliver stor nok alligevel. Nej, hov!! Sidste maske er jo lige her. Så har jeg stadig 81 masker på.

Strikkelene
17-12-2009, 01:18
Øv! Der er en snoning på alligevel. Jeg kan bare ikke forstå det! Når jeg har slået masker op på en strikkerundpind og skal samle maskerne og strikke rundt, så går det fint - uden at jeg får drejet de opslåede masker. Men når jeg gør det samme på min hakkerundpind, så får jeg drejet arbejdet en omgang, så der kommer en grim snoning på. Nu sidder jeg med en alm. rundpind som hjælpepind og passer på, at maskerne ikke forsvinder når jeg piller tilbaghæklingen op. Jeg skal kunne starte på rundhakning - uden at dreje arbejdet.

Jeg skal nok få det lært!!!!!!!!!!!!!!!!!

Strikkelene
30-12-2009, 01:18
Jeg har pillet det hele op og er startet på en strikkehæklet kant forneden. Så kan jeg samle masker op langs kanten og hakke rundt. Så garanterer jeg for, at det ikke bliver snoet. Der skal nok blive en varmestuehue ud af garnet.

Strikkelene
26-06-2010, 13:40
Den blå hue er jeg ikke kommet længere med. Den laver jeg nok om. Og bøllehatten er jeg begyndt på stribe nr. 2 forneden før jeg laver skyggen.

Strikkelene
23-10-2011, 13:59
Bøllehatten har jeg pillet op. Jeg kunne ikke lide den grimme, hullede sammenhækling, jeg havde lavet. Den skal nok blive lavet igen.

Nu er jeg ved at hakke 2 masker sammen hele vejen hen i den først hvide vante. Så skal jeg nok snart lukke af. Og hakke tommelfingeren på.

Nu er der 18 masker tilbage og jeg kan næsten ikke komme rundt længere. Jeg tror, at jeg vil lukke lige som jeg gør når jeg lukker en vante/hue på en strikkering. Jeg trækker et stykke garn igennem maskerne, strammer til og binder godt og grundigt. Så kommer der ikke et grimt hul foroven.

Strikkelene
23-10-2011, 15:38
Det gik fint. Jeg samlede alle 18 masker op på min ene hakkepind, som jeg kan skrue på en åknit pick wire. Så skruede jeg pinden af wiren og trak garnet gennem maskerne med min blå strikkeringenål, bandt på vrangen og strammede godt til. Det ser fint ud.