PDA

Se fuld version : Fatter det ikke

zuzzan
17-01-2009, 00:14
Opskrift rettet - se indlæg på side 2
Jeg er igang med nedestående opskrift og er gået i stå - forstår ikke hvad jeg skal. Jeg har skrevet med rødt i selve opskriften hvad jeg ikke forstår:

I må se opskriften her: http://www.ingahansen.dk/Side195.htm for der sker sære ting når jeg forsøger at paste den ind (Se helt nederst hvad jeg mener med det).

Mit problem opstår efter 2 ind og udtagning. Der skal jeg lave 11 gentagelser af den udtagning der står mellem * men det er jo den type udtagning jeg lige har lavet 13 af. Hvorfor så ike bare skrive 24 gentagelser? Jeg kan godt se hvis jeg bytter om på det bliver det ikke en facon der kan blive til en hue.
Er der nogen der har en forklaring jeg kan få til at give mening? Måske nogen der kan skrive rækkenfølgen af ud-ind og ind-ud tagninger op sammen med antallet af gentagelser for mig?
-------------------------------------------------------------------------

Selv om nedestående ser meget kært ud syntes jeg da ikke det er særlig hensigtsmæssigt at der bruges diverse forkortelser til billeder som også bruges om strikkeforkortelser - det er med andre ord ikke mig der har sat billederne ind - det skete da jeg trykte send:

Djævlehue – str. 0 – 12 mdr.

Størrelse: 0/3 (3/6) 6/9 (9/12) mdr.
Garnforbrug: 1 ngl.
Hovedvidde: ca. 30 (32) 34 (36) cm.
Pinde: Jumperp. Nr. 2½
Jumperp. Nr. 3
Hæklenål nr. 3
Strikkefasthed: 26 m og 52 p i retstrikning på p.nr. 3 = 10 x 10 cm.
Løbelængde: ca. 50g = 140 m.

Billede (http://www.ingahansen.dk/Fotostrikbaby.htm)

På p.nr. 3 slås 33 (36) 39 (42) m op, strik retstrikning = r alle p (1. p r fra vrangen). Strik ud- og indtagning på hver p fra retten således:
*Strik 3 m r, tag 1 m ud ved at slå dr. om p, strik til der er 3 m tilbage på p, løft 1 m løs af, strik 1 m r og træk den løse m over en strikkede m, 1 m r. Strik 1 p r fra vrangen og drej her den udtagne m yderligere 1 gang før m strikkes. Når der i alt er strikket 13 (14) 15 (16) ud- og indtagningsp. sluttes fra vrangen. Strik derefter ind- og udtagninger på hver p fra retten således: Strik 3 m r, 2 m r sm, strik til der er 1 m tilbage på p, tag m ud ved at slå dr om p, 1 m r. Strik 1 p r fra vrangen og drej den udtagne m yderligere 1 gang før m strikkes. Gentag denne ind- og udtagningsp på hver p fra retten til der i alt er strikket 13 (14) 15 (16) ind- og udtagningsp, slut fra vrangen*.
Gentag nu fra * til * 1 gang til, men strik her 11 (12) 13 (14) ud- og indtagningsp = (til midt på huen) og derefter 11 (12) 13 (14) ind- og udtagningsp. Gentag nu fra * til * 1 gang til (med at strikke 13 (14) 15 (16) ud- og indtagningsp. 13 (14) 15 (16) ind- og udtagningsp som i huens beg).
Luk af fra retten.
Montering:
Sy huen sammen så sømmen sidder midt bag. Sy ”spidserne” sammen i huens top = forkanten er ved de 3 m før ind- og udtagningerne.
Bindebånd:
Med hæklenål nr. 3 hækles 1 fm i kanten, hækl derefter ca. 50 lm (eller til bindebåndet har den ønskede længde). Hækl tilbage med 1 km i hver lm og slut med 1 fm.

Tilbage (http://www.ingahansen.dk/Side181.htm)

hulda
17-01-2009, 01:24
Læg mærke til at der står, UD- og indtagning og IND- og udtagning, det er ikke helt det samme, og det er dette der giver huen facon.

Håber dette kan løse dit problem

Nette
17-01-2009, 01:35
*LOL* Det er da en utrolig spændende opskrift at strikke efter...
Ja, jeg tror også problemet ligger i ud/ind og ind/ud, det er jo ikke det samme. :-)

Isanna
17-01-2009, 01:37
Huen skal blive Zig-zag-formet, hvis du forstår. Som Hulda skriver, ændrer du på måden at tage ind og ud på:

De første x-antal gange starter du med at tage UD og slutter med at tage IND.

De næste x-antal gange starter du med at tage IND og slutter med at tage UD.

For hver gang du skifter mellem ud- og indtagningerne bliver der et zig eller zag mere på huen.

God fornøjelse med huen.

Hvis du kører sur i den, ligger jeg inde med en, der er strikket på en anden måde, men har den samme gode facon - og den er ulig meget lettere, synes jeg. Der skal nemlig ikke tælles slet så meget.

Den ligner denne - men denne har så en hel del mere tællearbejde end den, jeg har:

http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b16&d_id=3&lang=dk

*306

Strikke Marie
17-01-2009, 07:12
Undskyld Zuzzan, men (31)(31)*120*(31). Det er da den sjoveste opskrift, jeg har set længe.
Strikke Marie

Nette
17-01-2009, 08:37
Hvis du kører sur i den, ligger jeg inde med en, der er strikket på en anden måde, men har den samme gode facon - og den er ulig meget lettere, synes jeg. Der skal nemlig ikke tælles slet så meget.

Jeg synes altså heller ikke, jeg plejer at tælle overhovedet, når jeg strikker hjelme/djævlehuer. Jeg plejer vidst bare, at tage ind og ud over de ind- og udtagninger der er startet på pind 1.
Men nu er det ved at være nogen tid siden, jeg sidst har strikket dem.

Nette

Isanna
17-01-2009, 09:50

Det gør jeg også, det er antallet af ind- og udtagninger, der skal holdes styr på, for at få huen ens i begge sider - først x-antal ud- og indtagninger, dernæst x-antal ind- og udtagninger, så y-antal ud- og indtagninger, y-antal ind- og udtagninger, og til slut en omgang med x-antal ud- og indtagninger og x-antal ind- og udtagninger.

Hmmm, gav det nogen mening overhovedet? Zuzzan, er du forvirret? Fortsættelse følger med næste indlæg (31)(31)(31)

mikik
17-01-2009, 10:00
(31)(x)jeg har også prøvet at strikke den, jeg gav simpelhen op, for kunne ikke forstå hvordan det skulle blive til en hue...

Nette
17-01-2009, 11:00
(31)(x)jeg har også prøvet at strikke den, jeg gav simpelhen op, for kunne ikke forstå hvordan det skulle blive til en hue...

Det kan jeg godt forstå, for det ser jo ud til, at man både skal ride, spinde, klippe og binde blomster i tide og utide.
Og hvis man ikke lige har en hund, så er man da ret dårlig stillet. :-P

Nette

jettefb.
17-01-2009, 11:57
Nu prøver jeg lige.. Altså når der er slået 33 masker op, rides der 39 eller 42 meter............. Og så strikker man 13 og klipper 15 blomster ud, nej jeg tror jeg opgiver(31)(31)(31)

zuzzan
17-01-2009, 12:28
Det jeg ikke forstår er at efter 2 omgang ud og indtagning lader det til at man skal fortsætte med samme type ind og udtagning som man bruger i netop 2 omgang.

Nette
17-01-2009, 13:24
Det jeg ikke forstår er at efter 2 omgang ud og indtagning lader det til at man skal fortsætte med samme type ind og udtagning som man bruger i netop 2 omgang.

Hvis du ikke finder en løsning inden, vil jeg gerne prøve at strikke den i aften. :-)

Nette

L.H.L
17-01-2009, 13:33
der er også en let og fin djævlehue på hendes verdens hjemmeside

afrodite0
22-01-2009, 11:53
Så nu har jeg fundet ud af , hvordan det er. strikker den lige og ser om jeg kan få et billede ind, sener.. hvis jeg ellers kan finde ud af det med billeder...(31)

lis ai
22-01-2009, 12:29
Jeg har strikket denne model; Men jeg synes den blev aldeles klumpet, da den skulle sys sammen i spidserne. Så jeg strikker også efter Gro`s djævlehueopskrift og desuden har jeg lavet min egen opskrift, hvor der ingen sammensyninger er.

OPR1
22-01-2009, 12:31
(31)

Det er da godt nok et problem med de smileys, der hedder det samme som tal og bogstaver.

Det må da rettes

OPR1
22-01-2009, 12:47
Jeg er igang med nedestående opskrift og er gået i stå - forstår ikke hvad jeg skal. Jeg har skrevet med rødt i selve opskriften hvad jeg ikke forstår:

I må se opskriften her: http://www.ingahansen.dk/Side195.htm for der sker sære ting når jeg forsøger at paste den ind (Se helt nederst hvad jeg mener med det).

Mit problem opstår efter 2 ind og udtagning. Der skal jeg lave 11 gentagelser af den udtagning der står mellem * men det er jo den type udtagning jeg lige har lavet 13 af. Hvorfor så ike bare skrive 24 gentagelser? Jeg kan godt se hvis jeg bytter om på det bliver det ikke en facon der kan blive til en hue.
Er der nogen der har en forklaring jeg kan få til at give mening? Måske nogen der kan skrive rækkenfølgen af ud-ind og ind-ud tagninger op sammen med antallet af gentagelser for mig?
-------------------------------------------------------------------------

Selv om nedestående ser meget kært ud syntes jeg da ikke det er særlig hensigtsmæssigt at der bruges diverse forkortelser til billeder som også bruges om strikkeforkortelser - det er med andre ord ikke mig der har sat billederne ind - det skete da jeg trykte send:

Djævlehue – str. 0 – 12 mdr.

Størrelse: 0/3 (3/6) 6/9 (9/12) mdr.
Garnforbrug: 1 ngl.
Hovedvidde: ca. 30 - 32 - 34 - 36 cm.
Pinde: Jumperp. Nr. 2½
Jumperp. Nr. 3
Hæklenål nr. 3
Strikkefasthed: 26 m og 52 p i retstrikning på p.nr. 3 = 10 x 10 cm.
Løbelængde: ca. 50g = 140 m.

Billede (http://www.ingahansen.dk/Fotostrikbaby.htm)

På p.nr. 3 slås 33 - 36 - 39 (42) m op, strik retstrikning = r alle p (1. p r fra vrangen). Strik ud- og indtagning på hver p fra retten således:
*Strik 3 m r, tag 1 m ud ved at slå dr. om p, strik til der er 3 m tilbage på p, løft 1 m løs af, strik 1 m r og træk den løse m over en strikkede m, 1 m r. Strik 1 p r fra vrangen og drej her den udtagne m yderligere 1 gang før m strikkes. Når der i alt er strikket 13 - 14 - 15 - 16 ud- og indtagningsp. sluttes fra vrangen. Strik derefter ind- og udtagninger på hver p fra retten således: Strik 3 m r, 2 m r sm, strik til der er 1 m tilbage på p, tag m ud ved at slå dr om p, 1 m r. Strik 1 p r fra vrangen og drej den udtagne m yderligere 1 gang før m strikkes. Gentag denne ind- og udtagningsp på hver p fra retten til der i alt er strikket 13 - 14 - 15 - 16 ind- og udtagningsp, slut fra vrangen*.
Gentag nu fra * til * 1 gang til, men strik her 11 -12 - 13 - 14 ud- og indtagningsp = (til midt på huen) og derefter 11 -12 - 13 - 14 ind- og udtagningsp. Gentag nu fra * til * 1 gang til (med at strikke 13 -14 - 15 - 16 ud- og indtagningsp. 13 - 14 - 15 - 16 ind- og udtagningsp som i huens beg).
Luk af fra retten.
Montering:
Sy huen sammen så sømmen sidder midt bag. Sy ”spidserne” sammen i huens top = forkanten er ved de 3 m før ind- og udtagningerne.
Bindebånd:
Med hæklenål nr. 3 hækles 1 fm i kanten, hækl derefter ca. 50 lm (eller til bindebåndet har den ønskede længde). Hækl tilbage med 1 km i hver lm og slut med 1 fm.

Tilbage (http://www.ingahansen.dk/Side181.htm)
__________________
(H)Zuzzan

Strikkelene
22-01-2009, 14:49
(31)

Det er da godt nok et problem med de smileys, der hedder det samme som tal og bogstaver.

Det må da rettes

Ja, jeg har også engang prøvet at skulle skrive nogle tal i en parentes i en besked herinde og så fik jeg ikke andet ud af det, end nogle smileyer. Jeg kan huske, at jeg blev sur over det!

OPR1
22-01-2009, 15:22
Ja, jeg har også engang prøvet at skulle skrive nogle tal i en parentes i en besked herinde og så fik jeg ikke andet ud af det, end nogle smileyer. Jeg kan huske, at jeg blev sur over det!

Bare rolig, det bliver rettet, men det koster lige noget arbejde

zuzzan
22-01-2009, 17:42
Bare rolig, det bliver rettet, men det koster lige noget arbejde

Ja man er vel næsten nødt til at finde på forkortelser til dem der ikke sådan er gængse ord eller forkortelser.